© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
17.9.2023

 

GavlMalerieR - 1b
Gadenavne med I til og med M


+ mur-, port- og facadekunst, reklamer, street art og alskens andet
i Århus og omegn


Omkørsel til side 1a: gadenavne med A-H
Omkørsel til side 1c: gadenavne med N-Sp
Omkørsel til side 1d: gadenavne med St-Å

- og med direkte genvej til Godsbanen

- og til byer uden for Århus: Gavlmalerier 3
- og til København og omegn: Gavlmalerier 4

Street Art-Festival i Århus Festuge 2017, 2018 og 2019 = Se sitemap!
- og til gavlenes moderby: Brande


 


Immervad 1-3 ...

... dvs. den store gavl på Store Torv 15 og til højre Immervad 3. Billedet er fra 1971 og gengives her if. aftale med Lokalhistorisk Samling.

To steder i Immervad ser vi fuglen PIP, som Mikkel T. Jessen skabte til en tur rundt i Århus 2021.

Immervad 3-5

To gavlreklamer fastholdt i april 2005 - og igen i august 2014


Inger Christensens Gade
- tidligere en del af Lottesvej

Det store maleri fra 2021 på blokken med nr. 20-30 er skabt af Thomas Kruse sammen med gruppen ved navn Gellerups Glade Gavlmalere. Jeg forevigede det i november samme år.

Inger Christensens Gade 31

 

Gavlen i blokken med nr. 31-37 var 19.11.2021 udstyret med denne tvetydige, minimalistiske udsmykning i form af et lysende udsagn, måske en proklamation 'bøjet i neon' ...

Her - i 'Skræppebladet' fra juni 2021 - kan man læse om kunstneren Astrid Gjesing og hendes arbejde.

 


Ingerslevs Boulevard

Fronten mod boulevarden af Århus Svømmestadion fra 1986; foto 2014.

 

Ingerslevs Boulevard 8

Dekorationer på facaden

 
 

Ingerslevs Boulevards Skole
F. Vestergaards Gade
(i en mangeårige periode: VUC Århus)
 

Kakler indmuret i et symmetrisk mønster i muren på hver side af et nyere trappetårn fra o. 2005.

 


J.M. Mørks Gade 10

Den daværende gavl til husnr. 12 så sådan ud omkring 1980 - før nabobygningen ved Bødker Balles Gård blev opført klos op ad og dækkede reklamen. Billedet er lånt af 'Aarhus Billeder'; ukendt fotograf.

 

J.M. Mørks Gade 13

Victor Ash er født 1968 i Portugal, voksede op i Paris og bor og arbejder nu i Danmark. Dette streetart-maleri er udført på facaden af Kunstbygningens tilbygning i august 2008 som en led i udstillingen Icons for Now.

J.M. Mørks Gade/Åboulevarden

På grunden bag Kunstbygningen - med indgang fra Åboulevarden eller Emanuel Sejrs Gade - kunne man i f.m. Århus Festuge 2008 bl.a. se disse street arts og interessante herre som var foreviget på en gammel stuedør.
   Hvem mon er den kunstneriske far til manden med nøglen?

 


Jens Baggesens Vej

 

 


Joh. Baunes Plads

"Vuggestuen Baunes Plads" har (havde i al fald i november 2020) dette Jens Jørgen Thorsen-agtige farveorgie siddende på sin mur ud mod F. Vestergaards Gade. Måske er det børnene som har lavet det i fællesskab?

 
 


Jægergårdsgade

I nr. 2A har indehaveren dekoreret den ene side
af nedgangen til butikken. Set februar 2023:

Slagterforretningen i nr. 90D i den tidligere Danske Bank-filial på hjørnet af M.P. Bruuns Gade må siges at markere sig en kende hårdhændet og truende: Man ved ikke hvornår, den næste kødøkse kommer flyvende!
Foto fra januar 2020:

 
JG-gaden og Værkmestergade: Kommunale kontorer kaldet Jægergården. Facaden på alle sider af bygningen er beklædt med store farvede glasplader som er dekoreret med abstrakte figurer. Kunstner; hvem ved? Juli og august 2014

Jægergårdsgade

Gavlen som hører til bygningen med husnr. 112. Observeret i oktober 2015. Kunstnesr: MoaZki.

 

 

Jægergårdsgade
  helt nede i bunden ved Sydhavnsgade 
og bag et trådnethegn ved nr. 107, på siden ad en tilbygning
ved Værestedet Hus forbi:


- et af Peter Birks monumentale billeder.
Disse tre optagelser er fra 15.11.2015

Bedre foto fra februar 2018:

og fra juni 2019:

I gården lige bag bygningerne ved Strandvejen har Frontløber-studiet Lydhavnen til huse i nr. 154C. Jeg fotograferede facaden den 23.2.2022.

 

Og på Genbrugsstationen REUSE i Jægergårdsgade 170
kunne man i juli 2021 se bl.a. disse murmalerier:
 

 


Kalkværksvej

Et nyt eller nyere hegn er bemalet således, så jeg den 9.5.2016


Kannikegade 10-12

Et tredimensionelt 'facademaleri' i nr. 10-12 kan man vel med lidt god vilje kalde mit billede fra 2008 af denne noget bombastiske bryghusreklame.

Websted: http://www.bryggeriet.dk/clemens

 

Kannikegade - forts.

Kannikegade 18: "Kannikegaarden". Bygningen er i sin oprindelse fra 1700-tallet, men den smukke tårnkarnap stod Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann for i 1908. Foto fra marts 2014.

Der var færre farver på karnaptårnet i november 2002:

Th.: Over for Kannikegården - på hjørnet af Skolegade - ser i marts 2014 dekorationen Borgerscenen på den kileformede gavl sådan ud.


Kirkevej, Viby J



Kunstneren er Saeed Fadavi. Værkerne er fra 1990'erne.

 

 

 

 

 


Klostergade

På væggen i portgennemgangen ved nr. 32 ser man (juni 2015) denne sprudlende og (for)rygende fugl. Den er skabt af to serbiske tvillinger ved navn Ivan og Nicola Galic i 2014.

Baggårdsområdet som i sin tid hørte til Chokoladefabriken Elvirasminde - og som løber om til Klosterport - huser adskillige bygninger, mure, vægge og portåbninger. Blandt andet disse, som jeg fotograferede 19.4.2022:

 

På en af bygningerne i Klostergade 32 ser man i 2022 denne klassiske Peter Birk-gavl:

 

Og i nr. 34 fandt Mogens Fabritius for nogle år siden denne lille sag:

Denne fine lille buste står i en niche i en af murene i chokoladefabrikkens gamle gård


19.4.2022

 

 

 

- med gadenavneskilte for enhver smag ...


Klostergade


Husnr. 37

 

 

På muren over for nr. 70 sad i januar 2018 denne poetiske hilsen fra 'et hus'. Et lille års tid senere - i december - så skiltet anderledes ud. En hærværksmand m/k havde været i aktion.


Klosterport 9

Disse to grumme drager over gadedøren ved nr. 9 er lindorme støbt i bronze. De er fra 1905 og sad oprindelig på facaden af daværende Aarhuus Privatbank i Kannikegade, hvor de blev anbragt på foranledning af byens berømte arkitekt Hack Kampmann.
   Men hvad med den runde mosaik af et vikingeskib? Hvad er dens historie?

Inde i baggårdene mellem Klostergade og Klosterport finder man i 2015 fx disse ret forskellige kunstværker inkl. portrættet til højre:
 

 

De to engle her under var nogle af de mange som hang over Strøget i Festugen 2004. De er skabt af kunstneren Saeed Fadavi.
H.C. Andersen er anbragt på foranledning af Olav de Linde.
 


Hvem står bag værket DONTLOOKBACKINANGER? 'Stregen' ligner lidt dobbelt-portrættet i Frichsparken skabt af den tyske kunstner ECB/Hendrik Beikirch; men jeg ved det ikke.
 



Klosterstien

 


Klostertovet

En vist nok nyere (2015) dametøjsforretning i nr. et eller andet ...

 


Knudrisgade

På gavlen af nr. 5 sidder [2019] denne street art, som tydeligvis er skabt af BUKH. Gad vidst, om det er en forkortelse for ... se næste række ... (måske står B'et for Børne-?)

 

Knudrisgade 5

Ungdomskulturhusets facade prydes af bl.a. dette værk med en lidt utraditionel struktur, fordi det er malet på mursten.

Til højre har vi kunstnernes navne(træk)

Fotos fra oktober 2018

Men!

 

 

I februar 2020 ser jeg pludselig, at hele bygningen m.m. er borte, og at området nu er blevet til en enorm byggeplads. Som måske inden længe endda bliver udvidet til hele hjørnet af Nørreport-Knudrisgade?

< Disse to optagelser er set mod Nørreport og mod Østbanetorvet ... >
PS!

Se hvordan kommunen her staver til Knudrisgade:
Knudriksgade

Og ...

 

 

Knudrisgade 5 - fortsat ...

I april 2021 ser man, at adskillige udgaver af fuglen PIP er landet på en række plankeværker ved en byggeplads. Mikkel T. Jessen har været på spil igen - og tak for det.

Knudrisgade 42

Denne herlige og mildt sagt særprægede facadeudsmykning er ikke ligefrem street art, men den er med her på grund beboerens sprudlende opfindsomhed - og samlermani. Jeg har fotograferet huset før; det gør jeg hver gang, jeg kommer forbi. Dette billede er fra februar 2019.

 


Kroghsgade

I bunden af den lille gade ligger daginstitutionen Kroghsgade Vuggestue. Den har - som man ser på billedet til venstre - sit eget hyggelige logo.    Billedet til højre er taget af plankeværket inde i institutionens gård. Juli 2015.

I den modsatte ende af gaden, på et andet og i høj grad midlertidigt plankeværk på hjørnet af Kroghsgade og Ingerslevs Boulevard - ved en af indkørslerne til 'Frederiksbjergbyggeriet' (som opførelsen af Frederiksbjerg Skole blev kaldt i starten) - kan man i sommeren 2015 fryde sig over disse skægge illustrationer.


Langelandsgade

På denne spøjse gavl af huset nr. 19 som står længere fremme end husrækken ved siden af har den østrigske HNRX i 2018 anbragt denne herlige agave-plante - eller hvad det er.

 


2020 - med et noget anmassende midlertidigt skilt ...

Langelandsgade 52 m.fl.

To store gavlmalerier på to højhuse plus Grønnegade. De er fra 1992 og findes på højhusene i Arbejdernes Andels Boligforenings afdeling 25 Klostervangen. Kunstneren hedder Ulf Røll Larsen, og han lavede dem i anledning af afdelingens 25-års jubilæum. De blev renoveret i 1999.
   De to øverste billeder til hhv. venstre og højre tog jeg i 2007. De nederste i 2020.


August 2014 - i lidt skarpere solskin


Februar 2020

Men ak! I forbindelse med en totalrenovering i 2021-22 af de to højhuse forsvandt de store malerier for bestandig - bl.a. fordi de yderste lejligheder fik vinduer i gavlene.

 








Fortsat - men under jorden ...

Nedenunder Langelandsgade - i en fodgænger-og cykeltunnel - som løber fra lidt nord for Botanisk Have og over til Grønnegade, er væggene 'prydet' med graffiti af enhver slags, men desværre ikke med rigtig street art.
   Det ligner mest af alt et sted hvor 'kunstnere' øver sig med diskutable resultater. Om det er pænt eller grimt må bero på øjnene som ser; men nu tager jeg billedserien fra februar 2020 med her ...


Ved tunnelindgangen i vest sidder dette skilt. Hyggeligt!
Men hov! Larsens stavet med apostrof-s er jo ikke dansk!







Langkærparken, Tilst

Optagelser fra besøg i Langkærparken den 16.10.2014 - af de hidtidige mosaik-fragmentariske gavldekorationer før de alle forsvinder i tiltrængte facaderenoveringer, som allerede er i gang. Se evt. mere på AL2boligs hjemmeside om Afdeling 111.

 



Larsen-Ledets Gade

 


Lundingsgade 19 m.fl.

Langtidsholdbar gavl- og facadeudsmykning i ejendomskomplekset Lundingsparken; 2009.
   Skal det forestille stiliserede blomster? De er i al fald skabt af indmurede kulørte kakler eller glaserede mursten. Pænt og enkelt.

 

 


Lønvejen

bag Valdemarsgade; set i februar 2009. Jeg ved ikke hvad den hvide, luftige, letfodede dame hedder, men det eventyrlige maleri er skabt af kunstneren Rikke Rohde. Se også Gudrunsvej ved City Vest.

Men ak! I foråret 2017 nedrives bygningen ved siden af det gamle kasernehospital, og kunstværket på gavlen forsvinder:

1.6.2017


4.6.2013

Lønvejen

Dekoration på en mur ved Valdemarsgade, bag hvilken nogle kommunale kontorer har til huse; marts 2009.

Ifølge Poul Harris' fremragende klassiker "Århus i friluftskunst og mindesmærker" (1983) er mosaikken mejslet som relieffer i beton efter tegning på muren af maleren Karin Nathorst Westfelt.

 





Margrethepladsen

Kulturnatten i Århus 16. oktober 2010: Et hold street art-kunstnere har helt officielt fået opstillet en stor og (desværre) midlertidig væg uden for Scandinavian Center Aarhus, så vi andre dødelige kan se de dygtige graffitifolk i funktion med spraydåser, sikkerhedsmasker og dåseøl.


 

 






Marselis Boulevard

Gavldekorationer på to af højhusene på boulevarden. Fuglene siges at være strandskader. Men hvem har lavet dem? Billederne tog jeg i august 2008.


 

28.2.2022 gik jeg ad Dalgas Avenue mod Marselis Boulevard med næsten skudklart lommekamera i hånden, da en farvestrålende lastbils førerhus gled ind på min nethinde - og ind i kameraet:

Mens det flotte John Lennon-portræt accelerede forbi, nåede jeg lige at få dette snapshot.
   På denne webside kan man læse om og se billeder af vognmand Henrik Guldagers mange andre imponerende lastbiler.

 


Marselisborg Allé 7H
Hus- og matrikelnummerskiltning (med både 'gammel' og ny skrifttype)
ses her i august 2014.


Ved nr. 38 ses i oktober 2020 atter dette mere eller mindre permanente tredimensionale udsmyknings-blikfang 


Marselisborg Gymnasium
 

Billeder fra marts 2020. Senere vil jeg bogføre oplysninger om kunstværket på muren. Håber jeg.


31.8.2021

Marselisborg Lystbådehavn

Dette lange plankeværk er dekoreret af street art-kunstnerne Bogdan Scutaru, Projekt Nada og BREM. Vi er i sommeren 2021.Og -22.

   
(31.8.2021)


(19.6.2022)


(31.8.2021)

Inde i porten ved nr. 7 fotograferede jeg i april 2009 dette noget hærgede murmaleri. Er det en fresko? Hvem ved hvad om maleriet?

 

Mejlgade 18B

Det er HuskMitNavn, som har lavet denne travle fyr på en væg ved siden af Charlotte Fogh Gallery. Cirka 2014. Mine to billeder er fra hhv. februar 2016 og oktober 2019.

Ved Mejlgade 19 / hjørnet af Graven

Et styk tredimensionel street art i skikkelse af en varmt påklædt skiltestang; opdaget i november 2021

 

Mejlgade 30

Reklame for Røsfeld Kontormontering - set i  (april 2005).
Websted: http://www.roesfeld.dk/

2006 fjernede man de tre spotlamper oven over firmanavnet
- og satte en ny tekst på nedenunder.    

Mejlgade 35

Fantasifuld gavl i en mellembygning - kunne ses, hvis man gik ind i en baggårds baggård (2007).

 

Mejlgade 35

Væg i portåbning - set i april 2007.

Samme væg ses i de næste rammer ...

 


Mejlgade 35

Bortset fra de tre voldsomme og voldsomt farverige, flotte malerier på væggene i porten, som jeg fotograferede i september 2008, er både 1. og 2. baggård hjertegribende guldgruber af gedigen grimhed! Kig ind selv.
   Herunder ser vi en hyggelig fætter holde vagt i porten, mens han selv ryster dåsen; marts 2014:


(Er det ikke samme portvæg som før var blå? Jeps!)


Sept. 2008


Maj 2018

Mejlgade 35-37

Tv.: Dette tøjlesløse maleri fandtes i 2008 på en mur i 1. baggård bag nr. 35.
   Det var lavet af billedkunstneren Anders Reventlov Larsen som nogle år senere skabte det store værk i Frichsparken på Søren Frichs Vej, se denne.
   Vis-a-vis, på den modsatte mur, ses billedet til højre. Hvad står der - Angst For etellerandet - og hvem er kunstneren?
 

I årene efter 2008 - jævnfør nedenstående opgtagelser - ændredes kunstværket på muren fra at være gedigen street art til at blive gennemsjusket graffiti- og tagsfnidder.

Mejlgade 35

Det er brasilianske Herbert Baglione som står bag - eller måske snarere oven over - denne cirkelrunde samling mennesker på et tag i bagerste baggård til nr. 35. Til højre en kvinde og en mand lidt tættere på.

Billederne er fra september 2008 og et af mange bud på international gadekunst i f.m. Århus Festuges 'Icons for Now'-udstilling.


Mejlgade 35-37

I nogle af lokalerne i en del af bygningerne i baggårdene ved nr. 35 og 37 bor blandt andre og nok især Frontløberne og Kaospiloterne; maj 2009.
   Det er som at lægge kind til et par visuelle lussinger, når man træder ind i den dobbelte baggård og får kastet kunst, graffiti, hærværk og skrald lige i synet. Allerede i portene må man snappe efter vejret. Se selv:


Nr. 37

Men kedeligt er det ikke! De otte billeder i dette afsnit tog jeg i maj 2009. Næste år ser der sikkert anderledes ud. Den sidste spraydåse er ikke solgt endnu.


Maj 2011
Se også billederne af portvæggene højere oppe.

Forts.


'Draw More Club' i maj 2011

Samme portåbning set fra baggården 21.12.2011:


Maj 2011

 


December 2011
(nr. 37 nu nedrevet)

2021 - samme portgennemgang ved nr. 35


med kunstneren Thomas Pålssons signatur - plus omtale af maleriet:
 


(3.2.2016 har den ene mur
kendt bedre tider; se også længere nede!)

Forts. (vi springer lidt i kronologien) ...

 

September 2015. Portindgangen fra Mejlgade 35 plus motiver fra første, anden og tredje-fjerde baggård:

Man går ind ad en port ...

... til nr. 35 - og opdager i farten, at
der er skudt et nyt nr. 37-hus op ved siden af.
[Konstateret i februar 2016]

Væggene i portgennemgangen set mod Mejlgade
så sådan ud i maj 2018:
 
De er ikke blevet mere delikate med tiden ...


14.6.2016


30.8.2021

Mejlgade 35-37 forts.
Sommer 2016 - og august 2021


14.6.2016


30.8.2021

14.6.2016


5.10.2016


BREM skriver sin signatur sådan i juni og oktober 2016


14.6.2016


5.10.2016

Mejlgade 42

I gården bag nr. 42 (som også hører til Kystvejen 21-23) opdagede jeg i november 2021, at Cykelmyggen Egon kørte på en af murene. Om det er Flemming Quist Møller (1942-2022) himself, som har anbragt Egon dér, skal jeg ikke kunne sige - endnu ...

 

Mejlgade 46

Vinyl Café står der (oktober 2016) oven over den streetart-lignende udsmykning af indgangen til denne øh vinylcafé - som på nettet omtaler sig selv som Vinylrock Café.

På en mur inde i gården bag nr. 46 ser man (i al fald i 2002, 2010 og 2019) denne vedbend-omkransede skulptur. Hvem ved hvad om den?
  
(Figuren er enten ikke et unika, eller også er den flyttet, for i maj 2012 ses den også i tilsvarende udgaver i bunden af Frichsparken ved Søren Frichs Vej. Til gengæld er den i 2016 ikke til at få øje på i Mejlgade.)

 

Mejlgade 48

På en gavl, som kan ses i december 2016 og i oktober 2019 inde fra baggården i Mejlgade 46, har vi på en gavl i nr. 48 dette flotte farvestrålende værk af - hvem ved? Og hvad hedder det? Nok næppe "hjerte som puslespil" ...


Mindebrogade

Fuglen PIP leger kranfører ved Letbanen - og går på biblioteket for at låne en bog.
(To af Mikkel T. Jessens 30 finurlige fuglemalerier på fortove i Midtbyen, 2021)



Mindegade

Det er endnu uvist, hvem der har lavet disse to relieffer i porten til Mindegade 6. De har begge 'naturligvis' flere gange været udsat for hærværk i form af graffititags, men er blevet renset. Mine seneste billeder af de to håndværkere er fra august 2014.


Mindegade 6 d. 27.8.2012
og
Mindegade 10 samme dag:

Mindet 2
Mindet

I 2023 blev der udført dette gavlmaleri. Kunstneren hedder Hendrik Beikirch, og værket 'Beautiful Age' er finansieret af byggeselskabet Olav de Linde (som lige rundt om hjørnet atter er i gang med at opføre et gigantisk bygningskompleks).
Foto: 22.8.2023.


Morten Børups Gade

helt nede i bunden, med adressen (vist nok) Valdemarsgade 56. 'Perspektivbanen', står der. Pyt med hvad det er for en filurfigur, når denne garageforside er så jublende glad, som den åbenlyst er. Set i februar 2009.
   Bagved aner man en bid af det store gavlmaleri 'Århus er en træt gammel elefant' som ses i fuld figur - dog ikke i 1:1 - i afsnittet om Valdemarsgade.

 
 


Museumsgade / Museumsbroen


Oktober 2014

 


Møllegade 1
(Hovedbiblioteket)

Møllegade 1 er Hovedbiblioteket. Et flot og fantasifuldt kæmpestort maleri på bibliotekets facade i foråret 2009 ... viser sig at være et kreativt, men midlertidigt falsum, jo tættere man kommer på det:

Forts.
I oktober 2009 pakkes den anden side af bibliotekets forside ind i et nyt glad stilladsovertræk. Men ak! Det var åbenbart lige lovlig glad eller attraktivt, syntes en vandal eller tyveknægt. Resterne af banneret ses til venstre.
   Til højre det reparerede 'maleri' som forhåbentlig får lov at hænge i fred. Grafikeren med den store pensel er Thomas Kallmoes Vestergaard.

Møllegade 8

Mere enkelt kan det vel dårligt gøres: Kun én farve, men til gengæld fylder den så hele gavlen; set i blandt andet maj 2010.

 

En pendant er denne vildvinsgavl på Østboulevarden; august 2011.

 

 

 

 

 

 

 

Møllegade 12

Facaden imellem to indkørsler har længe set hæslig ud, men nu (oktober 2008) er der en positiv udvikling i gang. Måtte den fortsætte!

Øv! I august 2014 ser samme sted sådan ud - med fri bane til at det sejlivede tags-folk kan gå i aktion ...

Møllegade 30

 

 

 

 

 

 

 

 



HOP OP TIL TOP!

 

 

Genvej til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus