Denne side: Introduktion -
Filmprogrammer - Peter Spar og Søren Sold -
Jomi-pigen mm.
Tæller for hele
webstedet
Klik på og søg på grandts.dk
Fik du set Lundvalds
tegninger live?
Hvis ikke, så
klik her og besøg
webudgaven af udstillingen i sommeren 2010 på
Munkeruphus i Dronningmølle: Glade gensyn med Christel Marott og Aage Lundvald.
Aage Lundvalds formodentlig allerførste
filmprogram lavede han allerede i 1934:
Filmen havde premiere 9.8.1934 i
Kinopalæet i København
Kom ikke og sig, du ikke kender Aage Lundvald
Langt de fleste filmforsider herover - og i hundredvis af andre - er
født ud af hans pen!
Se mange af dem på disse foreløbig fem hjemmesider om denne 'ukendte'
berømthed.
I 2009 åbnede Dansk Plakatmuseum i sin
egen flotte, nye bygning i Den Gamle By i
Århus. På udstillingen "Genkendelsens Glæde" i
2010 (med 400 plakater skabt af cremen af
danske kunstnere) er Aage Lundvald repræsenteret
med hele fire filmplakater:
Und dig selv at
besøge Dansk Plakatmuseum! Og dets
hjemmeside.
Minibiografi
Navn: Aage Martin Lundvald
Født: 11. juli 1908. Død: 15. april 1983.
Forældre: Smedemester Aage F. Lundvald og hustru Johanne
Barndomshjem: "Aageshus" i Murciagade 1,
København S (en af de beboelsesejendomme som hans far lod bygge)
Uddannelse: Student fra Christianshavns Gymnasium;
derefter bestået 1. del af jurastudiet
Adresse: Har boet flere steder på Amager (bl.a.
Amsterdamvej, Amagerbrogade og Gimles Allé), på Strandvejen i Hellerup og på
Kongevejen i Virum
Ægteskab: Gift med Agnete Glaeser (f. 17.2.1908, d. 2.4.1972)
Barn: Datteren Annette, født 13.2.1947
Agnete og Aage Martin Lundvalds gravsten
på Sorgenfri Kirkegård. Foto: Susan Smith,
april 2008.
I huset til venstre, som
lå på hjørnet af
Frankrigsgade og Murciagade
i Sundbyøster, og som blev bygget af hans far, blev Aage
Lundvald født. På gavlen ses husets navn.
(Eget
foto
fra maj 1979)
Annonce i
"Reklamehaandbogen 1934"
En gudbenådet filmplakattegner -
og meget mere end det
Tegneren,
humoristen og komponisten Aage Lundvald skabte gennem et halvt
århundrede - blandt meget andet - i hundredvis af
plakater og programmer til både danske og udenlandske
biograffilm
Aage Lundvald begyndte
som reklame- og vittighedstegner i slutningen af
1920'erne, og sin første filmplakat lavede han i 1937.
Det var til filmen "Livet paa Hegnsgaard", og det var
hvad han fortalte i et interview i Politiken i 1974. Men allerede i 1934 tegnede Lundvald i hvert fald selve
programmet (og måske plakaten?) til filmen "Skaf en sensation!",
fortæller signaturen og årstallet på forsiden af filmprogrammet.
Filmen havde premiere 9.8.1934, og dens pressemateriale er
dermed formodentlig det første som blev udsendt fra Lundvalds
pen. De første mange år var plakaterne en
kombination af tegning, maleri og fotografi - i en ikke nær så løssluppen stil som den der senere blev Aage
Lundvalds varemærke. Men fra sidst i 50'erne gik det over
stok og sten med at levere fornøjeligt og finurligt blikfang for
film og teater ved hjælp af en kåd og kærlig tuschpen. Man var
næppe nogensinde i tvivl om hvilke plakater og programmer der
var født i Aage Lundvalds atelier. Hans hyggeligt
afslappede streg - firskårne mænd med æblekinder og smækre piger
med ben så lange som en drøm - forrnægtede sig aldrig, uanset om
der var tale om et dansk lystspil, en fransk krimi eller en
amerikansk cowboyfilm.
Nummer 1 eller
2 Filmarkivar og ditto-ekspert Janus
Barfoed fortalte engang, at Aage Lundvald kommer ind på en flot 2.-plads hvad
angår antallet af filmplakater, kun overgået af kollegaen Kurt
Wenzel.
En avisartikel fra 1974 hævder at Lundvald bl.a. lavede
plakater til 'alle'
Lemmy- og Brigitte Bardot-film. Det er ikke helt rigtigt, kun næsten. Ej heller til
alle
filmene om Olsen-Banden, men næsten; de to første lavede
han ikke. Og dog! Da film nr. to havde repremiere, var det nye
program født på Lundvalds tegnebrædt.
Afsnittet i kursiv oppe i teksten er
tilføjet marts 2009. Tilføjelsen skyldes at jeg netop er kommet
i besiddelse af det omtalte filmprogram.
Når man kigger i verdens
største filmleksikon, The Internet Movie Database (IMDb), under
navnet
Aage
Lundvald er disse to film de eneste der er nævnt. Det skyldes
angiveligt at udformning af plakater og programmer if. IMDb's regler
kun registreres, hvis det er anført i filmens credits.
Også kun i et forsvindende fåtal af danske Lundvald-filmprogrammer
finder man tegnerens navn bogført.
Pressetjenesten i produktions- og udlejningsselskaberne mente
åbenbart ikke at de kunstnere, som i høj grad var med til at skabe
blikfang og interesse for en film, også var betydningsfulde nok til
at blive omtalt.
(JG, 2005; rev. 2009)
Et sandt klenodie:
Den tidligere afdøde rejsende filmchef Niels Hein Iversen var
igennem flere årtier en meget afholdt person i den danske filmudlejningsbranche.
Da han nåede pensionsalderen i 1980, blev han bl.a. fejret med en meget
personlig hilsen fra Aage Lundvald med denne helt specielle plakat, som kun blev
fremstillet i ét eneste eksemplar, nemlig Lundvalds festlige originaltegning.
Det er vist aldrig overgået andre - fortæller
daværende udlejningsdirektør for ligeledes daværende A/S Panorama Film Steen
Mortensen, som har sendt billedet af plakaten til mig. Mange tak, Steen! PS: Lindegaarden som er nævnt på plakaten var domicil for
Panorama Films udlejningskontor i Gl. Tølløse ved Holbæk.
Undskyld, jeg siger det! Men minder
leksikon-svaret til spørgeren her ikke
påfaldende meget om min omtale af Aage
Lundvald i den hvide ramme herover - uden
direkte at nævne den ...?
Herunder viser jeg en række smagsprøver på Lundvalds filmprogrammer som
ofte - men lagt fra altid - var en nedfotografering af den plakat han
havde tegnet. Modsat hændte det også at Lundvald kun lavede enten
plakaten eller programmet. Klik på de små billeder og se dem i
større format. Der er
mange flere filmprogrammer og -plakater på de næste sider!
Premiere 26.9.1934 i Palads Teatret i
København
Se mere om Aage Lundvalds filmprogram-produktion på
2. del og 3. del og 4. del og ...
En pudsig tegning! I en af de mange illustrationer til bogen Rejsen
til Nisserød (1946) lader Lundvald nissen lave
hærværk på hans - Lundvalds - egne filmplakater.
Men Aage
Lundvald lavede også mange andre tegninger!
... for eksempel
tegneserien "Peter Spar og Søren Sold"
I årene 1932-72 udgav De Danske Sparekasser
to-tre gange om året et informativt og
opbyggeligt reklameblad som blev udleveret til
skolebørn i vistnok hele landet. "Sparegrisen"
hed det, og Grisens utilslørede mission var at
få os unger til at spare på skillingen og aldrig
lade daleren rulle. Det var - påstod man -
sundere og sjovere at sætte sine beskedne
lommepenge i banken (dvs. i Sparekassen eller
Bikuben) i stedet for at klatte dem væk på
honningkager, hønseringe og hinkestene.
I de første 30 af disse 40 år lavede Aage
Lundvald tegneserien "Peter Spar og Søren Sold".
61 historier i alt. De første mange år var
handlingen og replikkerne skrevet på rim og
vers. Her ser du fire episoder med
ti års mellemrum:
1932
Den første historie
1942
1952
1962
Den sidste historie
Nu er samtlige 61
Peter Spar og Søren Sold-historier lagt ud i et
bladrealbum!
Klik
her
og kig.
... og for eksempel
påklædningsdukker! Som
disse fra det svenske Allers i 1940'erne:
... og for eksempel
illustrationer til
noveller i bl.a. Familie-Journalen. Dem herunder er fra 1941 og 42:
Her hævder
bladet at Lundvald hedder Lindvad. Flovt!
Tak!
- til Solveig
Hoberg for at have ledt mig på sporet af den del
af Lundvalds store produktion som ikke handlede
om markedsføring af biograffilm.
- til Kirsten Gomard for at have fortalt mig om
'Drengebladet'.
- til Steen Mortensen for inspiration og
supplerende oplysninger om filmplakaterne og
filmprogrammerne - og for at have skaffet mig
mange programmer via diverse netauktioner.
Og ikke mindst en stor tak til Aage Lundvalds datter
Annette Leif Hansen for at have åbnet sit hjem
for mig og mit kamera.
To eksempler på Lundvalds signaturer:
Det er ikke sikkert at Aage Lundvalds
karakteristiske signatur er inspireret af den
engelske satiretegner Lawson Woods måde at skrive
sit navn på. Men det kunne ligne en tanke ...
Lundvalds berømte og bedårende Jomi-pige fra 60'erne,
her først sakset fra to numre af datidens
Søndags-B.T.:
'Iført' midsommer-outfit (nr. 9/1961) og indhyllet i
tækkeligt juledress (nr. 50/1963)
Den smækre sild blev åben-bar(t)
ikke meget mere end seks år, når
man ser annoncerne med hende i
dagspressen i 1960'erne. Jeg har
indtil videre ikke kunnet få øje
på hende før oktober 1960 og efter
december 1966; men jeg vil gerne
korrigeres, hvis du ved bedre,
kære webgæst ... *)
Oktober 1960
Januar 1961
December 1964
December 1965
December 1966
*) Okay, jeg
korrigerer lige mig selv! For i
september 1968 kunne man se
denne avisannonce med en
spejlvendt Jomi-pige. Nu
er hun omgivet af flotte
fyre, men har selv fået
retoucheret brystet bort.
Underlig snerpet, for vi er dog i
1968:
Aage Lundvalds kåde humor og venlige
satire for fuld udblæsning:
"Der kan man se. Det hjalp alligevel
at jeg klagede!" Tegningen blev bl.a. bragt i 50-årsbogen om B.T.
(1966),
i afsnittet om året 1941 (!?)
En tidlig Lundvald-pige (1941) - ærbarheden selv ...