Ark's Forlag i København udgav ugebladet
Romanbladet hver torsdag eller fredag fra 1940
og indtil ??? Måske helt til 2005?
*) Allerede fra og med
bladets første nummer (23. august 1940) lavede
Aage Lundvald forsiden, og antagelig var det
også ham som tegnede bladets navn bogstavelig
talt; et bladhovedlogo som blev brugt i næsten
hele ugebladets levetid. Desuden lavede Lundvald
i hundredvis af små illustrationer mv. inde i
bladene. Hvornår han stoppede samarbejdet med
Romanbladet er (endnu) ikke opklaret, men i al
fald finder man Lundvalds forsider midt i 1950'erne; fra omkring 1950 dog
afvekslende med andre tegnere. Senere kom der
først kolorerede fotografier på forsiden og til
sidst 'rigtige' farvefotos.
Denne webside viser en bunke eksempler på Aage Lundvalds forsider
og en del bagsider af Romanbladet fra 1940 til
1955.
Romanbladet blev nærmest et begreb. Trods
sit stempel som ugleset og underlødig
triviallitteratur var det elsket af sine læsere
- og nedgjort og ironiseret af ikkelæserne.
Bladet er ikke end ikke fundet lødig til en
notits i den omfangsrige fortegnelse "Danmarks
Blad- & Bogverden" (Politikens Forlag, 1953).
Med sine ugentlige romantiske noveller og romaner blev bladet
ikke desto mindre forbillede for de senere Ugens Lægeroman,
Succesromanen og lign. På et tidspunkt i et af
bladets sidste leveår skiftede det
tilsyneladende navn til Det Ny Romanbladet.
Flere faktuelle oplysninger om Romanbladets
historie modtages gerne.
*) Oktober
2012 supplerer Gunnar Olsen med følgende
oplysninger om bladets historie:
"Det sidste nummer, der udkom, er nr. 26 i 2005.
Bladet udkom da hver anden torsdag, og blev
udgivet af Aschehoug. Formatet var kommet ned på
ca. 16,5 x 24 cm med et sidetal på 90.
Jeg har regnet mig frem til, at der må være udkommet lige over
2.900 hæfter siden starten. Det tror jeg, må
være rekord for et blad i Danmark, som ikke er
et egentligt ugeblad som Familie-Journalen etc.
Den sidste nummerrække, inden bladet i 1996 begyndte at nummerere
årgangsvis, nåede op over nr. 1100. Man havde
tidligere et par gange startet forfra, når man
nåede til nr. 500. I de første 10 årgange er
hæfterne fortløbende nummererede til og med nr.
412."
Desuden har Gunnar Olsen udarbejdet en noget nær
komplet oversigt over alle årgange af
Romanbladet. Se den
her i pdf-format; åbner i nyt vindue.
Har vi her en læser på jagt efter en
Lundvald-pige i håb om at få hende tilbage på forsiden?
Ugebladet Moderne Ungdom
I midten af 1930'erne var Aage Lundvald med til
at lave et ugeblad ved navn Moderne Ungdom.
På bagsiden af de otte numre af bladet som jeg er i besiddelse af
(i perioden 25.10.1935 til 11.6.1937) har
Lundvald en tegneserie om den unge pige Vips og
hendes finurlige oplevelser. Desuden er der i de
fleste af disse numre adskillige
novelle-illustrationer og vittighedstegninger
fra Lundvalds tuschpen.
Mit gæt er at Aage Lundvald - selvom han ikke er nævnt i kolofonen
- også var bladets designer eller layouter. For
mig at se er der ingen tvivl om at det var ham
som bl.a. også havde kreeret bladnavnets
typografi mv. Moderne Ungdom var tilsyneladende en fortsættelse af
Københavnerinden, et (uge?)blad som
eksisterede fra 1928. Det skiftede navn i 1935.
Hvornår 'Moderne Ungdom' gik ind - og om
Lundvald også var medarbejder på dets forgænger
- er endnu ikke opklaret.
Klik her og se et billedgalleri med
Lundvalds tegninger fra Moderne Ungdom!
Tak til Solveig Hoberg som satte mig på
sporet af 'Moderne Ungdom'.
Smagsprøver
på Aage Lundvalds engagement i Moderne Ungdom:
Forside 26.6.1936
En typisk tegning
Logo og vignet til en
serie om friluftsliv.
Læg mærke til den piberygende glade vandrer; det var tider!
En kunstnerisk tegning
Vips på eventyr ...
Disse websider om Aage Lundvald er publiceret i forståelse med
hans datter Annette Leif Hansen: annette@cllh.dk