Billeder og tekster på disse websider er beskyttet af loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
3.8.2016


 

Fejl nr. 3 i Matador-serien

 

 
Hvad var det nu de sang -
den gang ...?


I festsalen på Restaurant Postgården holder man i foråret 1940 et borgermøde om anlæggelsen af en folkepark.
   På de lange kaffeborde er der omdelt et eksemplar af Arbejdersangbogen ved hver kuvert, og på et tidspunkt beder den socialdemokratiske borgmester forsamlingen om sammen med ham synge "Jeg elsker de grønne lunde". Det er nummer 85, som han siger. Og det gør forsamlingen så; dog hører vi kun de to første vers.
   Men, men! For det første er sangbogens nr. 85 i både 3. udgave (1935) og 4. udgave (1939) en helt anden sang, nemlig "Glade jul, dejlige jul". For det andet har "Jeg elsker de grønne lunde" tilsyneladende aldrig været med overhovedet i nogen af Arbejder-sangbogens mange udgaver og oplag!
   Jeg tror "Matador"-folkene simpelthen har overset at den smukke, lidt svulstige fædrelandssang slutter med et vers som nok ikke har været Socialdemokratiets kop te i trediverne:

     Men end er der sang i skoven,
     højt bølger det røde flag,
     end er der en Gud foroven;
     der råder for Danmarks sag.

Dels var det røde flag jo som bekendt udstyret med et hvidt kors og var altså ikke nogen blodrød kampfane. Dels var det næppe dengang heller (?) Partiets mening og tro at en Gud foroven bestemmer over Danmark og den danske arbejder.
   Hvilket sandsynligvis er grunden til at "Jeg elsker de grønne lunde" aldrig kom med i den røde sangbog, som dengang var udgivet af partiets eget forlag Fremad. Siden blev Arbejdersangbogen udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund. Den udkom første gang i 1926.

Man burde nok have valgt en anden sang - til den aften på Postgården. En løsning havde nemlig ikke været at synge den samme sang efter Højskole-sangbogen, for den buttede blå fandtes vist ikke ved socialdemokratiske arrangementer dengang heller ...
   Ikke at de imponerende få kiks i de 24 afsnit betyder noget som helst. Efter min mening er "Matador" stadig den bedste og mest levedygtige danske tv-serie nogensinde. Og Olsen-banden den bedste danske filmserie. Begge produceret med Skidegodt-Balling og ditto-Bahs ved roret.

 
I bogen "Historien om Matador" af Lise Nørgaard og Erik Balling (DR's Forlag, 1989) omtaler L.N. fejlen med de forkerte salmenumre som ved en misforståelse var hængt op af en venlig kirketjener, da optagelserne skulle laves.
   Denne kendte goof, som sådan noget kaldes på nydansk, er også nævnt i The Internet Movie Database, IMDb. Og i den er der tilføjet en fejl nr. 2, nemlig det at man i et afsnit som foregår i 1936 hører Rogers & Hammersteins "Edelweiss"; den blev angiveligt først komponeret i 1957. Læs mere her.

Fejl nr. 3 med den forkerte sang har jeg ikke før set omtalt nogen steder. Den ligger ligeledes i afsnit 16, hvor også de gale salmenumre forekommer.


Forsiden af de fleste udgaver. Denne er fra 1939.


Efter min opdagelse
sendte jeg et fanbrev til "Matador"-mor Lise Nørgaard og foreholdt hende høfligt denne fejl nummer 3.
   30.3.2007 svarede en særdeles venlig fru Nørgaard bl.a., at hun i sin tid undrede sig over at man under instruktionen alligevel ikke havde valgt en sang af Oskar Hansen eller Aakjær, som man ellers var blevet enige om. "Det er utroligt at perfektionisten Erik Balling ville vælge en sang uden at have gransket den anvendte sangbog", skrev Lise Nørgaard til mig, og hun tilføjede, at hun finder det festligt og spændende, at jeg har "gransket mig frem til, at sangen muligvis slet ikke stod i sangbogen".
   Lise Nørgaard, som selv er perfektionist, ville forske i sagen, når hun får tid, fortalte hun.
 

 

 

Kontakt JG
 

Hjem til forsiden

 

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus