Tak til Jette Grønne som tog disse billeder den 8.8.2018 -
og til Laura som indgår i 3D-malerierne på en mageløs måde!

Via Helle Madsen, Brande Turistkontor, har jeg med tak modtaget følgende fine forklarende tekst af Henrik Kraglund, Lions Brande:

Som bekendt er AIE et kunstværk i genren ”Trompe l'oeil”, (synsbedrag – eller ”snyd af øjet”).
   De mest overraskende elementer er venstrefoden på Alice, som peger direkte hen mod beskueren – ligegyldigt, hvor beskueren står.
   Det samme gælder for kløerne på kaninen. Og uret. Og øjnene på Alice. Og muren, hvor kunstnernavnene står, drejer sig også mod beskueren, når denne bevæger sig væk fra muren/væggen, hvor navnene står.
   Og det gælder for kagen i hendes hånd – kagen kan plukkes umiddelbart - ligegyldigt, hvor man står.
   ”Spis mig” (eat me) er helt essentielt for eventyret. Og har altså været med fra første færd. Den korte version er, at Alice kan blive stor eller lille. Hun bliver stor ved at spise af kagen – og mange forhold i livet kan jo klares ved størrelsen alene (fysisk størrelse, mange penge, stærkt militær o.s.v.)

Ofte er det dog bedre at være lille – holde lav profil – og det kan Alice gøre ved at spise af en (anden) kage eller ved at drikke en ”eliksir”.
   Sådan er livet – tænk over det. Alice er altså et symbol på livets op- og nedture.

Lad mig fortælle lidt mere (her tildeler jeg mig selv en portion licentia poetica!): forfatteren Lewis Carroll (psedonym) var bange for livet. Han var bange for at blive ”hentet” i utide – bange for, ikke at have nået det, han gerne ville nå. Derfor blev tiden hans livs tyran. Derfor stressede kaninen konstant Alice (læs: Carroll) ved at stirre på uret og meddele: Vi har travlt. Så stressende var det, at Alice ofte brød ud i tårer. For Carroll var der ingen voksne mennesker, som kunne give en hjælpende hånd. Der var børn, der var større børn og der var gamle børn, hvor kun de gamle børn (Carroll) var bange for sengetid, altså døden. Denne holdning martrede Carrolls sind  hele livet.
   Altså: Det at se eller at have set gavlmaleriet er jo en god anledning til at læse eller genlæse AIE – gerne i børneudgaven, hvor illustrationerne er talrige. Sådan har jeg selv læst AIE nogle gange det seneste ¾ år – og med stort udbytte.
 

Første udgave af a speaker's corner/æ spikers kårner (kært barn osv.) var den skulptur som ses herunder, og som arkitekt Kristian Kristiansen fik sat op på Torvet i 1989. Cirka ti år senere blev den flyttet til nuværende placering på hjørnet af Stationsvej og Godsbanegade, hvor den desværre

Læs om førsteudgaven på Brande Borgerforenings webside - med en genvej til artikel i Herning Folkeblad 2011.