© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus

Opdateringer
25.9.2023

 

GavlMalerieR - 1c
Gadenavne med N til og med Sp


+ mur-, port- og facadekunst, reklamer, street art og alskens andet
i Århus og omegn


Omkørsel til side 1a: gadenavne med A-H 
Omkørsel til side 1b: gadenavne med I-M 
Omkørsel til side 1d: gadenavne med St-Å 

- og med direkte genvej til Godsbanen

- og til byer uden for Århus: Gavlmalerier 3
- og til København og omegn: Gavlmalerier 4

Street Art-Festival i Århus Festuge 2017, 2018 og 2019 = Se sitemap!
- og til gavlenes moderby: Brande


 


N.J. Fjords Gade
(dvs. bagsiden af Ingeniørhøjskolen på Dalgas Avenue)

What!? Hejsa, gamle Pac-Man med spøgelse!
   På 3. sal i vinduerne spottede jeg ved et tilfælde denne nostalgiske hyldest til et af de ældste og mest populære computerspil nogensinde.
   Figurerne er skabt af selvklæbende, kulørte og kvadratiske Post-it-labels aka 3M-huskesedler.

 

 


Nordre Ringgade

'Videnskabens Træ', udformet som en eg, ved indgangen til Aarhus  Universitet. Det 25 m² store relief er udført af Olaf Stæhr-Nielsen og skænket af Ny Carlsbergfondet i 1946. Ved træets fod ser vi Universitetets segl med teksten "Solidum petit in profundis" (= søger i dybet den faste grund). De to billeder er fra hhv. 2007 og 2014.

På muren af hovedbygningens aula ud mod Universitestsparken findes dette store, smukke solur fra 1950; foto fra maj 2016:

 

 


Norsgade 2

Hushjørnet Norsgade 2-Anholtsgade 17 i april 2011.
Nogen har nolet Norsgades navneskilt.

 


Ny Munkegade 13

Elise Smiths Skoles gavl i nr. 13, som den så ud den 1.7.2010. Klik her for at besøge skolens hjemmeside.

(Stor ros til skolen for ikke at stave sit navn med et latterligt udansk, men stedse omsiggribende, apostrof-s!)

 

 

 


Nørre Allé 25

I Nørre Allé 23K ligger Ungdomskirken - eller UNGK - som er en del af Folkekirken, og som førhen var Apostolsk Kirke, opført af sin valgmenighed i 1885-86, ombygget og istandsat i 1978-80. Ligeså formentlig i endnu nyere tid.

Det høje maleri af Jesus - eller hvem fyren skal forestille at være - er fra 2015.

Til venstre for kirken sås denne tapetreklame - eller hvad det er - i december 2016:

Ved siden af kirken og bag ved den ses i foråret 2022 disse to Peter Birk-malerier/-tekster:

    

Senere er maleriet blevet fornyet af Peter Birk/GRISK:

13.2.2020


9.5.2022


Nørre Allé 25

Kirkens Korshærs store genbrugscenter var tidligere Elise Smiths Skole, før denne flyttede til Ny Munkegade. Disse søde mur-friser må da bestemt være fra skolens tid.





Nørre Allé 27

Dygtige og myreflittige Peter Birk/Grisk satte et stort mosaik-billede på gavlen ved indgangen til Kirkens Korshær i 2017-18.

Nørre Allé 42

Set cirka fra hjørnet af Klosterport den 12.7.2021. Mikkel T. Jessen var den glade street art-maler. Men desværre fløj maleriet bort, da en ny væg blev rejst året efter.


19.4.2022

Nørre Allé 76

Dette lille malede navn har vist kendt bedre dage. August 2006.

 

2004

Nørre Allé 72

Billedet er malet i 1996 af kunstneren Morten Belvad som en slags selvportræt, hvor han er omgivet af gekkoer, en lille øgleart. Runeteksten siges at betyde "gekkoruger". Morten Belvad døde i 1997, kun 26 år gammel.


2016

Nørre Allé ved nr. 87

Resterne af reklame for vist nok Firestone-dæk - set i februar 2004

 

November 2003

 

 


7.4.2021; forsøgene på at fjerne eller overmale infantile angreb af graffititags nederst på muren er ikke faldet særligt godt ud ...

Men i oktober 2022 så det igen sådan ud:

 

 


 Gavl og mur i Nørregade 6 og 6B ved Nørreport

"Objekt" af Ole Marcussen fra Kunstnersammenslutningen Labyrint. En klassiker som er til at få øje på.
   Baggrunden for kunstværket er en konkurrence udskrevet i 1985-87 om udsmykning af den store gavl; Marcussens forslag vandt 1. præmie. Man forventede det færdiggjort inden jul 1987.
   Stadsarkitektens kontor skrev dengang således i hæftet Labyrint:
"Malerens oprindelige inspiration til værket var byens Moder, Århus Å's bugtede forløb ud mod havet. Under bearbejdelsen har motivet dog fået flertydig betydning. Det kan stå for byen, som sprænger sine rammer - for de gamle huse som giver plads til nye beboere med nye tanker - og for meget andet, som det kan fremkalde i beskueren."
 
  (Ser man på såvel nyere som ældre gadekort, vil man straks opdage, at åens forløb dog er helt anderledes og ikke tilnærmelsesvis så bugtet som på den smukke gavl. Der er ingen som helst lighed mellem 'revnen' og åen!)

August 2011 tog jeg et nyt billede af den karakteristiske gavl:

Træerne er blevet lidt større. Det er vist eneste forskel.

Før muren kom med sit imponerende sorte kunstværk
så der sådan ud den dag, sporvognskørsel hørte
op, på gavlen i Høegh-Guldbergs Gade :

Foto: Per Bech Petersen, 1971 © Jesper Hobel og SULFA.

Tak for dette tilsendte fortidige foto fra o. 1970:


Forslag

 


Model

 

Nørrebrogade 8

Butikken hedder ganske enkelt Organized Crime, og sådan er det så. Jeg tog billedet af facaden og navnet i november 2016.

 

Nørrebrogade (34)
ved Kirkegårdsvej 1

Frida Stiil Vium skabte denne tiger-løve-kat-leopard, eller hvad det er som stirrer på os, under Street art-festivalen på Frederiks Allé i Århus Festuge 2017.

 

Nørrebrogade - forts.

Denne førhen så flotte graffiti eller streetart-dekoration på gavlen som hører til Nørre Boulevard 1 m.fl. fortæller, at her har Århus Kommunes Kursuscenter hjemme. Selvom den aggressive vedbend ihærdigt forsøger at kamuflere navnet, er det alligevel tydeligt - når man ser efter. September 2014.
   Streetarten blev skabt tilbage i 1991 af kunstneren Don Dato. Og disse tre billeder tog jeg i marts 2016:


Nørregade 26

Gavlreklame for "Vores Sted" på ved nr. 26 på hjørnet af Sjællandsgade; 2007.

Marts 2014 fortæller Vivian Bonde,
at Vores Sted tidligere hed Pouls Far. Ved siden af den spøjse børnetegning, som blev malet da Pouls Far åbnede, stod der "Pouls far som dreng".

I sommeren 2021 skabte Mikkel T. Jessen ikke blot fuglen PIP til 30 fortovsfliser i Midtbyen. PIP fløj også ind på porten ved nr. 47. Billedet til højre ...

På begge sider af portgennemgangen mellem Nørregade og gårdene bag Paradisgade [se denne] har Mikkel T. Jessen skabt et hav af fantasifugle. To fotos fra 2.4.2022:

    


 

Odder Banegård

En nyere udgave af den legendariske røde 'Odder-grisen' ses her ved stationen i Odder delvist dokoreret med 'ulovlig' street art; foto fra juli 2016

 

December 2008


Ole Rømers Gade 6

Gavlen ved nr. 6. Jeg kalder indtil videre dette forrygende (undskyld!) maleri for Smoking Donald, men hvad hedder det rigtigt? Jeg har et sted set det omtalt som "Arne/Anders And med joint".
   Det pryder prydede indkørslen til baggården i december 2008. Oktober 2009 så samme gavl sådan ud; hvor længe mon og hvorfor? 

Senere fik jeg at vide, at udsmykningen til venstre var lavet af en legendarisk graffitikunster ved navn Dice. Det er vel næppe ham som er ansvarlig for gavlens udseeende i august 2012 og januar 2021... (nederst th.) 


2014. Hvor er det dog gyseligt grimt!


2009


2012


2021

Ole Rømers Gade 40-42

Glasmosaik ophængt mellem to beboelsesejendomme; set i december 2008.
   Kunstneren er Henrik Andersen, fortæller Vivian Rasmussen, som i 1991 var med i redaktionen af et hæfte med titlen "Århus - grøn by; byøkologiprojekt i Ole Rømers Gade 38-42". Billedet til højre er sakset derfra.

Ole Rømers Gade 61

Jerngården er nu til dags et bofællesskab, hvor det tidligere antagelig var en maskinfabrik eller jernhandel. Foto fra august 2014.

 
 


Paludan-Müllers Vej

Det eneste jeg ved om denne street art er, at den er udført på et lille hus, garage eller sidebygning på Paludan-Müllers Vej 3 - og at mit billede er fra 26.2.2020:

Højt oppe på facaden ved nr. 31 ses disse to 'underlige' figurer:


Forklaringen på figurerne fik jeg i 2014 af ejendomsfunktionær Per Pedersen som meget venligt kunne fortælle følgende:

"Det er det gamle logo fra boligforeningen Højbo og forestiller tage/rækkehuse, og det har været på gavlen siden den blev efterisoleret sidst i 90’erne. Logoet sidder flere steder i byen bla. på blokken Randersvej(Illerupvej) / Ringvejen og Paludan Müllers vej/Vestre Ringgade.
   Boligforeningen Højbo hed før Andelsboligforeningen for Århus og Omegn, men fik navneskift først i 90’erne og er nu en del af Boligkontoret Århus som består af de tidligere foreninger  Bo 83, Højbo og Vesterbo."

Men se så lige denne altenative stavemåde
for vejens (og digterens) navn; spækket med fejl:

 


Paradisgade

ved biografen Øst for Paradis ved nr. 7. Kunst, graffiti, reklame - kært barn - set i juni 2005.

2006 ser det ud til at maleriets nederste del
enten er fornyet eller forsøgt ødelagt. 

Men til sidst bliver det åbenbart for meget for nogen,
for en sensommerdag i 2008 ser gavlen sådan ud:

Øv!




PIP og Mikkel

Baggårdene i
Paradisgade 10-12/Nørregade 47

Her har Fuglen PIPs far, street art-kunstner Mikkel T. Jessen hjemme. Og her ser vi adskillige af hans værker på rundvisningen den 2.4.2022:


(Mikkels allerførste murmaleri)





 


Park Allé 2

Minde-relieffet i kobber for Ole Rømer ved indgangen til Århus Rådhustårn og Borgerservice blev afsløret i 1965 og er skabt af billedhuggeren Olaf Stæhr Nielsen. Jeg fotograferede det i foråret 2009.
   Billederne il højre er af rådhusets facade ud mod Park Allé. Det øverste er fra april 2010; men de norske marmorfliser ser lige så hærgede og 'snavsede' ud fire år senere - som det fremgår af nederste billede.

Fortovsbilledet af fuglen PIP kan man i 2021 se ved springvandet Agnete og Havmanden, hvor den sidder i en badering, eller hvad det er.
   Længere tilbage ad Park Allé er PIP klar til at pudse rådhusets mange vinduer. Måske også facaden ...?



P. Hiort-Lorenzens Vej
ved nr. 6-8

Denne mur med pigtråd kunne godt minde om en miniudgave af den som delte Belin i to. Det er det næppe, men truende ser den ud. De to første billeder er fra august 2016.
   Senere - i årene omkring 2017-22 - undergår hele området inkl. en stor del af godsbanearealet og helt op Ringgaden store forandringer, da der bygges boliger i lange baner og anlægges nye sideveje til Søren Frichs Vej.

I 2019-20 er også P. Hiort-Lorenzens Vej uder omlægning. De to nederste billeder er taget ved den midlertidige nordvestlige mur foran nogle af byggepladserne. Vi ser den produktive street art-kunstner SRED i funktion. SRED har lavet mange malerier på Lorenzensvej og ikke mindst på den del af vejen som kald(t)es Håbets Allé.

Cykelstien
imellem P. Hiort-Lorenzens Vej og Brabrandstien nær TreBroer:

Resterne af kommunens for længst nedlagte 'Modtagestation for farligt affald' ligger stadig som et tungt betondæk, hvorpå der er etableret skaterbane.
   Kanterne af pladsen så i 2016 således ud med sine højst foranderlige graffiti-'dekorationer'.

Se også billed-bladre-galleriet om cykelstien
 

 

 

 

 


Posthussmøgen

På mur- og plankeværkerne i næsten hele smøgens længde har Miss.Tic fra Frankrig i høj grad været på spil, den strik! Denne samling fotos fra september 2008 viser damens små manifesta- og proklamationer;

klik på de små kameraer herunder og sé:


Alle er de en del af Icons for Now-udstillingen.
 


 

 

 

 

 

 

 

Posthussmøgen

Dette maleri kan ses på bagfacaden til Fredens Torv 8. Det er malet af danskeren Faust. Ifølge Politikens kunstanmelder 5.9.2008 kan værket 'fortolkes frit af enhver'; men selv opfatter skribenten det som en savlende vagina med spidse tænder (sic!). Så - hvem ved ...

Adskillige år senere - dvs. 16.3.2017 - tog jeg billedet til højre. Det voldsomme maleri ser ud til at være yderst velholdt.

 


Pustervig
H
Hjørnet af Rosensgade

Her er gadens/pladsens navn i sig selv et lille kunstværk,
fremstillet antagelig i kobber. Foto fra august 2014.

 
 

 


Randersvej

I gården bag nr. 35 ligger en stor glarmesterforretning, vist nok en filial af firmaet Aros Glas. De to billeder af logo og signatur set ude fra vejen og inde fra porten tog jeg i september 2014.

På facaden til nr. 77A sider disse to små figurer:


Forklaringen på dem fik jeg i 2014 af ejendomsfunktionær Per Pedersen - og den har jeg gengivet oppe i afsnittet om Paludan-Müllers Vej.

 

 

 

 

 



Tunnellen ved nr. 154A som er Trige Kirkes adresse

Street art-kunstneren Eske Touborg har i 2019 sammen med en mængde skoleelever udsmykket den førhen skumle forbindelse under Randersvej. Som en slags pendant til tunnellen under Vestre Ringgade. Billederne er taget af Mogens Fabritius i beg. af 2020. Se og hør om Trige-projektet fx her.


Før ...
 
 

 

 


Rosenkrantzgade

Reklame for ... hed firmaet Carl Sinding? Atlas er også med; set i  i maj 2005.

2011 blev gavlen renset og malet op. Spændende, hvor længe den får lov at se sådan ud. I 2016 var gavlen søreme stadig 'uberørt af menneskehånd'.
 

I 2016 så gavlen ved husnr. 1B således ud. Og i 2021 sådan 
 


September 2008

Graven 15's gavl til Rosenpassagen: En omvendt kvinde som stråler ud fra gavlen. Kunstneren er fra Brasilien og hedder Herbert Baglione.
   Et af mange kunstværker i f.m. Århus Festuge 2008's gadekunst-udstilling Icons for Now.

(Som en service over for ikkeårhusianske gæster på denne webside kan det oplyses, at Graven er et gadenavn. Uden stød på a!)


August 2014


Rosensgade 7

Rosensgade 7: "Man With a Beast" af Stanislaw Wejman - ses i på gavlen af en fløj til Hotel Royal.

 

Rosensgade 16

På facaden oven over forretningen har dette fantastiske fantasivæsen fået sin egen vinduesniche. Det har ikke noget navn, men det er skabt af kunstneren Ginette Wien i 1999.

 

Af: Hvem?

Rosensgade 22

Portåbningen og -gennemgangen til Lyrums gård. Billederne til venstre og højre viser de to sider af porten (1.3.2022) - og herunder ses selve 'portalen' i november 2021.
   Læg også mærke til øen med palmerne på det lille maleri på kabelkassen. Dette motiv sås mange stedr i byen i 2021.


Af: Daniel van der noon

 


Ryesgade 24

I Ryesgade 24 ligger Sankt Knuds Skole og dens skolegårde i september 2010. I september 2010 tog jeg disse fotos af denne facade. Er det eleverne selv eller en voksen kunstner som har lavet de fine figurer?

Th.: Samme facade set i jordhøjde; juni 2013

Forts.
Ved indgangen til skolen i Ryesgade 24 sidder denne læsehest på gavlen. Den er skabt i 2008 af Ginette Wien i samarbejde med skolens elever. Jeg tog billedet i september 2010.

Th.: Gips(?)relieffer på muren i en af skolegårdene.
Dem har Ole Grøn lavet, fortæller Ginette Wien.


På en af skolens facader; juni 2013


Juni 2013

 

Forts.
I en af Sankt Knuds Skoles bagerste baggårde kan man på en af bygningerne fryde sig over Ginette Wiens 'menneskedyr'. Jeg fotograferede dem i august 2014.

 


28.10.2010


Rådhuspladsen

To steder på Rådhuspladsen - som ikke vil være sig selv bekendt med et  par gadenavneskilte!*) - har Mikkel T. Jessens "fuglen PIP" slået sig ned i sommeren 2021.

*)
Den manglende skiltning på bygningen vis-a-vis Rådhuset - dvs. imellem Frederiksgade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde - består af Rådhuspladsen 1, 3, 3B og 5.
   At der ikke skiltes, falder på en måde godt i tråd med kommunens uforståelige ændring af byens navn fra Århus til 'Aarhus' i 2010. Ved den lejlighed blev byens hus' to skjolde ved indgangen ændret fra Å- til Aa-. Men begrænset succes: Læg mærke til, at man kan se Å-navnet inde bag Aa-udgaven på billedet til højre ...

I oktober 2022 bidrog nogen fra Epilepsiforeningen med dette fortovsbillede:


7.1.2012

Samsøgade 11
ved Sjællandsgade

Den lokale beboerforening har sat sig på denne gavl, og det er jo en god ting at gøre. Så har vi noget opløftende at kigge på. Foto nov. 2016.

 


Skt. Anna Gade 3

Glad gavlmaleri i nr. 3 ved Jægergårdsgade. Pludselig ved nytårstid 2009 var det dér; men hvem lavede det?
   Det gjorde Zumo og Smoke fra kollektivet Byro Detours, fortæller en venlig webgæst tre måneder senere.
Men øv!
Mindre end et år efter at gavlen fik sit fine billede, er malingen allerede begyndt at skalle af. Ærgerligt.

I 2012 forsvinder ikke blot gavlmaleriet helt, men også resten af facadens puds! Forhåbentlig vender kunstnerne tilbage, når huset er færdigrenoveret. - Men det gjorde de ikke.


Aug. 2012

Ditto

Jan. 2013

[Førhen stavedes Annagade med c: "Sct.", men i vore dage er det med k: "Skt."]


15.4.2017

Skt. Anna Gade 7

Ifølge avisen Århus Onsdag i september 2016 har bl.a. kunstneren Ulrik Myrtue planer om at dekorere en af gadens gavle:

Planen fører han ud i livet i april 2017. Og en halv snes dage efter han har svinget penslen eller spraydåsen, kommer der også navn på værket.


24.4.2017

Skt. Anna Gade 19

Sidst i august 2017 landede denne imponerende hammerhaj på gavlen ved hjælp af den unge, dygtige kunstner Eske Touborg. Se også han mageløse skildpadde i Grønnegade.

Skt. Anna Gade 34

Den klassiske væg- og murlampe ser man 'alle' steder. Men det glade, fine porcelænsmalede navneskilt er der kun ét af. Billedet tog jeg i januar 2012.
   Læg mærke til at institutionens navn ifølge skiltet staves med 'k' ligesom gadens navn; men på Børnegården Sct. Annas hjemmeside er navnet med 'c'. Hjemmeside.

 


Skt. Johannes Allé

Johannesgården har adresse i nr. 1. Skal vi gætte på, det er en daginstitution?


Og på adresse i nr. 4 finder vi Kochs Skole med sit flot designede logo. Alle fem fotos fra februar 2019.
 



Skt. Lucas Kirkeplads 4

Fotograferet i september 2010. Den hygsomme husnummer-dekoration ved nr. 4 er angiveligt fra omkring 1990 og skabt af en af husets dav. beboere.

 
 


Skt. Nicolaus Gade
 

 
 


Skt. Olufs Gade

Hvorfor er der dog ingen af byens dygtige street art-kunstnere, fx fra Grisk, som kærligt forgriber sig på denne mur? Så den kunne blive lige så glad, fantasifuld og farvestrålende som malerierne ved Godsbanen, i Anholtsgade og andre steder. Måske endda som nutidig hyldest til den ældgamle kirkegård.


Muren har set sådan ud i flere år, og den er så grusomt gysende grim,
at samtlige guder og djævle må sig forbarme.

 
 




- eller som gaden hedder i Kraks Vejviser: Sankt Pauls Gade - Ved indgangen til hus nr. 5 ses denne udsmykning over døren i den lille passage:

Og i Skt. Pauls Gade 31 ligger en børnehave, hvis oprindelige (og stadig officielle?) navn er Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl:

 
 


Mellemspil:

Efter disse Sankt-gader er det på tide med en af mine afsolutte favoritter. Hans Krulls 'Mågekysset'. Se meget mere om dette uforlignelige gavlmaleri på gavlside 1a under Fiskergade.


23.6.2015
 

 

2011


2014


Sigridsvej 46, Brabrand

Små, hygsomme (udskiftelige) malerier på facaderne af Nordgårdhallen - tidligere Nordgårdskolen - på Sigridsvej 46 i Brabrand, dvs. Gellerupparken. Fotos fra oktober 2011. Og fra september 2014.


2011


2014


Silkeborgvej 234, Åbyhøj

Et firma (jeg siger ikke hvilken branche der er tale om) i Åbyhøj på Silkeborgvej 234 markedsfører sig med denne frugtsommelige gavlreklame; sept. 2006.

Måske tog jeg billedet til venstre en dag, hvor forretningen havde lukket. Ikke desto mindre ser gavlen ud som på billedet til højre en hverdag i marts 2009. Hvor er det dog synd at man har hægtet en stofreklame oven på det glade gavlmaleri!
   Firmaet skiftede vist navn fra Gartnergården til Plantagen, men lever det endnu (2014)? Gavlen gør i al fald - i 2017.


Marts 2009


Oktober 2017


Silkeborgvej 257, Åbyhøj

Ganske kommerciel og uprangende gavlreklame med navn og logo på. Foto fra marts 2009. Silkeborgvej 257 i Åbyhøj.
   Interfloras klassiske bomærke forestiller Hermes, gudernes sendebud, som er på vej med en buket til ... til dig, Min Elskede?

 

 


 

Da gamle huse i Sjællandsgade 8 blev nedrevet i 2011-12, var der i nogen tid fri sigt til dekorationerne på den blottede bagside af huset bagved. Billedet er fra august 2012.

Men i oktober 2019 ser samme husbagside således ud. Den er nu bagenden af de nye bygningers parkeringsplads:

 

Sjællandsgade 17A

"Über kunst" står der øverst til venstre skrevet med røgsøjlen fra havfruens læber, mens hun hygger sig med sin langpibe og dens fytobak.
   Det er navnet på et kunstgalleri som holdt til i Ø-gadekvarteret. Den sjove firgur blev lavet i 2005 af fire fra gruppen. Billedet tog jeg i september 2008.

I januar 2021 var det lille fine maleri desværre noget falmet

Sjællandsgade 28

Maj 2020: Kabelskab med det bagvedliggende hus' udseende. Genialt!

 


Sjællandsgade 29:
Se højere oppe under Fænøgade

 

Sjællandsgade 82

Vel ikke ligefrem et gavlmaleri eller facaderelief, men ikke desto mindre en nok så smuk og forgængelig dekoration på en gavl. Maj 2009.

Til højre en anden gavl i Sjællandsgade i november 2012. Ej heller et maleri, men et af naturens egne kunstværker 

 


Intercision
(Juni 2011)
Facade-reliefferne på karreen som består af Skanderborgvej 11-35, Kongsvang Allé 2-8, Rudolph Wulffs Gade 4-26 og Sønderport 1-7.
Klik her og åbn
det eksterne billed-bladre-galleri!
 

 

Juni 2005

 

 



Skanderborgvej 39

- på grænsen mellem Århus og Viby ser vi "Billeder til Kongsvang" af Jørgen Jakobsen - malet 1981, frisket op 2003 - på den store mur ved Marselis Boulevard.


Den desværre noget hærgede billedtitel (2011)

'Pludselig' engang i 2016 ser man, der nu er kommet både vinduer og altaner på facaden. Hm! Billedet herunder tog jeg i juni 2017:


 

 

 

Skanderborgvej 156, Viby

Mindesmærke-maleri på fliser eller kakler på den tidligere Kongevej. Fotograferet i december 2011.
   Fortæl mig venligst noget om kunstværket ud over hvad det selv fortæller om schalburgtage, genopbygning og en ørn på et bål ...

 
 

SKEJBY
Aarhus Universitets Hospital

På asfalten i en af hospitalets utallige parkeringspladser/-båse har en eller anden malet disse figurer. Skal de mon forestille celler i et sygt legeme - eller hvad? Foto: 3.2.2023.

 


 

Endnu en Ceres-reklame kunne i 2004 ses på Skolebakken 5; men den er desværre borte nu.

 
 


Skolegade

Se under Kannikegade

 


Skolegyde

Mindeplade på latin i relief på muren i gården bag Aarhus Katedralskole i anleldning af skolens genopbygning i 1763. Foto fra 2014.

 
 


Skovgaardsgade

Se de mange afsnit om Godsbanen på side 1a

 



Skovvejen 19

Igen igen en af byens gamle Ceres-reklamer. Denne her kunne ses på Skovvejen 19 i oktober 2011.

Og se så på billede 2 til venstre, hvor imponerende flot gavlmaleriet er blev renoveret! Hvem der så end har finansieret arbejdet ... Jeg opdagede det i maj 2022.

Det kunne den også i februar 2019 - i en lidt mindre spids vinkel.  >>

Det sort-hvide billede fra Skovvejen 9 er et såk. Hammerschmidt-foto fra 1953 og er lånt af 'Aarhus Billeder'. Tak for tilsendelsen.

Og her ser vi den dav. gavl af Skovvejen 105 i 1976; tak for tilsendt foto:

 

 

 

 

 

 

Skovvejen 19B

I gården bag en ny bygning på Skovvejen - på gavlen af forreste bagbygning (husnr. 19B) - findes endnu denne snart usynlige reklame for et foretagende ved navn Handelsgartneriet Sollund. Fotos fra oktober 2011.

Gad vide hvor længe gavlen ved siden af får lov at overleve så blændende hvid og uskyldsren uden graffiti - og tags! Den skriger jo nærmest efter at blive dekoreret med et kunstværk (august 2012):




Sonnesgade

Dygtige Peter Birk fra Grisk lavede i maj 2017 dette flotte værk som en gave til byens daværende status som Europæisk Kulturhovedstad.
   Bådene kan ses på gavlen af Valdemarsgade 52, som vender ud mod hvor Sonnesgade begynder.

  I januar 2020 fotograferede jeg maleriet igen 


August 2014: Før-billede ...



Sonnesgade-gavlen af Valdemarsgade 48
vis-a-vis Peter Birks ovenstående svævende både:

Jesper Kikkenborgs gavlmaleri af David Bowie var endnu ikke helt færdigt, da jeg kom fordi den 22. juni 2020, lød det til. / Men trods snakken foran gavlen var værket måske alligevel færdigt; den 2.7.2020 så det i al fald sådan ud:


Og 20.10.2020 så det sådan ud ovre fra Frederiks Allé-broen:

Sonnesgade 11

 

Om denne bygning - eller dens facade - er street art eller opfindsom arkitektur, vil jeg lade andre bedømme ... Fotos fra 11.9.2023.

 


Kunstværkets skaber er Peter Birk fra Galleri Grisk - 2012 og 2014:


Spanien 19B

Forstemmende!

Sådan ser området bag Spanien 19 ud i septaember 2023, hvor gigantiske nybyggaerier er ved at blive opført. Med bl.a. det resultat, at al den kreative street art (og graffiti), som ses i disse webafsnit, er borte for bestandig! ØV!

Området bag nr. 19B i august 2012 og 2014:

- et af områdets mange graffitiorgier skabt af forskellige i 2012 og 2014:

 


En eller anden har sværtet Peter Birks navn over ved det flotte rejemaleri; 2012.


2012

2015

2017


2012

2014

 

 


2012 - og 30.8.2014:

Og allerede 9.9.2014:

Spanien 19

 

Den geniale graffiti og de tåbelige tags' dage i Spanien 19B er desværre nok talte. Men motiverne kan stadig hurtigt ændre sig.


Og igen: Sådan er det vel med det meste! Og for eksempel ikke mindst også med baggårdene i Mejlgade 35-37 som har sine egne
afsnit på denne webside.

Obs!
Hvor intet andet er nævnt, er billederne fra 2012.


2012 - og 30.8.2014:

Og allerede 9.9.2014:


Under den gamle kulbro





Spanien 19 - forts.

Disse 11 optagelser er fra 15.11.2015:



Træet med husene er Peter Birks herlige hyldest til området - og det er påfaldende lig hans maleri på Gudrunsvej 78 (som nu er borte).

 

Måske er de alle væk, når jeg kommer forbi igen om et halvt års tid?
Det var tæt på! Så hærget ser Peter Birks murbillede ud 23.3.2016:
 





 

 








Spanien 19
- forts.

Disse optagelser er fra 9.5. og 8.7.2016:


Helt nyt og endnu ikke helt færdigt maleri af Peter Birk;
men færdigt blev det:


(Naarpiffik er et grønlandsk værested)

Men øv! September 2017 nedrives alle bygninger på hjørnet af Spanien-Jægergårdsgade, med det resultat at Peter Birk-gavlen nu er jævnet med jorden og borte for evigt:

 

 

 














- med en bid af Kulbroen


Kulbroen Festival
 




Spanien 19
- et uopslideligt motiv-område, som desværre nu undergår den afvikling som kaldes udvikling ...

Billederne i dette afsnit er fra september 2016





Spanien 19 fortsat ...

Malerierne på garagedørene og på husets langside var nye for mig, da jeg kom forbi den 19.9.2017
 

 
 

Spanien 19 / for sidste gang?

I 2021-22 nedrives atter flere af bygningerne på området ved Kulbroen, og på plankeværket omkring nedrivninger og opbygninger har street art-kunstneren SredOne lavet en serie bogstavelig talt midlertidige billeder; jeg forevigede dem på afstand den 23.2.2022 - og i et uddrag 22.9.2023:



 

 


HOP OP TIL TOP!
 

Hop videre til siden med gadenavne Sp - Å/Aa

 

 

Genvej til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2024 Jørgen Grandt, Århus