|

1933
Aladdin
Teatret
havde
til huse på Amagerbrogade 29 - over for Amager
Boulevard i Arbejdernes Andels-Boligforenings store
ejendom. Biografen åbnede 19.10.1923 da huset var
færdigbygget, og den lukkede 31.3.1971. Huset blev
stående. Det gik med Aladdin som med næsten alle
andre nedlagte biografer: den blev lavet om til
supermarked. Der var 834 pladser i Aladdin.


Dette fine billede må være
fra 1932-33, for filmen havde danmarkspremiere 3.10.1932.
På forstørrelsen kan man lige akkurat ane billetlugerne bag
den venstre murpille, og nogle plakater til højre.
Billedet tilhører Sundby Lokalhistoriske Forening. |

Cirka 1938 - |

- og 1965.
Foto: Torben
Liebst |

1.5.2002: Også Brugsen og
Irma har ligget her på skift efter at biografen drejede
nøglen om. |

Selve biografbygningen med
foyer, sal og operatørrum lå - |

- og ligger - klemt inde i gården mellem de fire ejendomme.
Desværre altså nu som supermarked. Fotos: Maiken Forland, 2003. |

Billetter fra 30'erne og
40'erne og måske endnu ældre. |
I Aladdin oplevede jeg
verdens uhyggeligste film! Den var forbudt for børn
under 16 år, og jeg så den før jeg fyldte 13. En sen aften -
alene - i 1955. Den hed
'Xperiment Q'
- og jeg løb hele vejen hjem
bagefter. Da jeg tredive år senere fandt filmprogrammet i et
antikvariat, turde jeg dårligt nok åbne det! |
Den
ultimative historie om en uhyggelig oplevelse i Aladdin
er beskrevet i Amager Bladet. For dem som har nerver til
det. Et klik
her
vil åbne avissiden fra 21.8.2007 i pdf-format.
Nu er
De advaret!
 Min Farfar, Farmor og
Farbror var i biffen i Aladdin den 17. maj 1942 for
at se Edvard Persson. Disse tre billetter sad stadig
under svederemmen i Farfars bowlerhat, da jeg arvede
den tyve år efter hin biograftur.
Amager Bio
lå på
Amagerbrogade 123, midt imellem Øresundsvej og
Middelgrundsvej. I dens indgangsparti havde øens
berømte Café de Paris (og senere Bon Esperance) haft til huse.
Amager Bio eksisterede fra 1.11.1940 til 27.4.1986, de første 22 år ejet af Dansk Skolescene.
Den
genopstod, efter at have stået tom i 11 år, i
februar 1997 som koncert- og kulturhus. Webadressen
er
http://www.amagerbio.dk/ I 1978
blev den store biografsal delt i to hvorefter biffen -
indtil den otte år senere lukkede for bestandig som biograf - hed
Amager Bio 1
& 2.
|

Grundplan og priser fra
50'erne. |

Samme sted 60 år senere!
Man genkender de tre trin i foyeren og ind- og udgangene
til salen. Obs! Da spillestedet var biograf, var der
ingen balkon. Kun operatørrum - se billederne længere nede
... |
Hvadøhh ... skal vi snuppe
fem på tiende midt for til klokken
9?
Amager Bio Forever
(klik på linket og læs det gribende
erindringsbillede)

Tak til Christian Nygaard
Pedersen som 5.6.2000 tog dette måske sidste foto af den tidligere
biograffacade, før alt blev revet ned. Huset bag
basarbygningen indeholdt i mange år bl.a. kontor for Dansk
Skolescene som husets og biografens ejer, skuespilleren
Alfred Wilken, også var tilknyttet.
|
Tolv år tidligere, i 1988, tog Bjørn Funch dette billede af den tidligere
indgang til biografen - på et tidspunkt hvor en masse
mennesker på forskellig vis protesterede imod planerne om at
indrette et Netto-marked i vores gamle biograf:
 |
|
Den gamle og i høj grad
forhenværende biograf i vore dage -
fotograferet af Susan Smith i
september 2009: |

Set fra Øresundsvej Skole |

Indgang til oplevelser - i dag |

På vej ind |

Forhal eller foyer |

Garderobe og indgang til sal |

Scene |

Bagerst - modsat scene |

Bar på nybygget balkon *) |
*) Hvor stammer selve baren/bardisken
fra? Er den blot bygget i 1930'er-stil,
eller har den tidligere stået i en anden
biograffoyer eller etablissement? Svaret
blæser stadig i vinden ...
|

Merry
Teatret
Det
første Merry (fra 1906) hed
Sønderbros
Biografteater
og lå på det venstre hjørne af Amagerbrogade og
daværende Islandsgade, nu Lærdalsgade. En kilde vil
vide, at biografen ofte blev kaldt Nørregaards
Biograf, fordi bevillingshaveren var direktør
Nørregaard (evt. Nørgaard).
Allerede 1908
flyttede det hen til det tilsvarende hjørne af
Tingvej, hvor det fik adressen Amagerbrogade 90), og
hvor det i 1918 skiftede navn til Merry Teatret. 2008
fortæller Grethe Østbirk, at Merry i 1930'erne i
folkemunde (også) blev kaldt Loppen ligesom den gamle
Kastrup Biograf.
1933 døde direktør Nørregaard, og bevillingen blev overtaget af
Else Sandberg f. Frölich og gift med instruktøren
A.W. Sandberg. 12.9.1940 åbnede et
nyt, stort Merry på den anden side ad Tingvej med
indgang fra og adresse på
Amagerbrogade 84; selve salen lå langs med Tingvej.
I midten af 40'erne blev Else Sandbergs søn Henrik Sandberg ansat
som inspektør i Merry, og fra 1963 og indtil
biografen lukkede, var han direktør. Det samme var
Henrik Sandberg desuden for Dansk-Svensk Film og
Merry Film.
Og oktober 1975
lukkede og slukkede man så fremviserne og
filmtemplet for sidste gang. Hvorefter
discountbutikken ALDI i 1977 flyttede ind i salen, mens
forhal og foyer blev omdannet til restaurant - og
til skiftende diskoteker ...

Grundplan (minus balkon) over Merry
Teatret o. 1950

- med en bid af indgangen til Merry,
juni 1969. Erik Johansen tog billedet som i dag tilhører lokalarkivet

Atlantic
Bio
Atlantic åbnede 9.2.1941,
og dens sidste forestilling fandt sted 21.9.1976. Da
var det for evigt slut med stinkbomber, vækkeure og
andre populære/irriterende 'morsomheder' under sene
aftenforestillinger og midnattere.
Atlantic på Christianshavn - Amager eller ej - hørte i høj grad med
til de biffer, som mange mennesker i Sundbyøster og
-vester frekventerede for halvtreds år, når man
ville være sikker på ramasjang. Actionfilm fandtes
også dengang, men da hed de spændingsfilm.
Vel hører Christianshavn postdistriktsmæssigt til København K, men
om den er en del af Amager eller Sjælland vil nok
blive diskuteret også i fremtiden. For den som orker
det, kan jeg anbefale at man læser beskrivelsen på
denne historiske, eksterne hjemmeside.
De tre billeder herunder er vist fra midten af
60'erne.



1969. Og den danske titel var altså "Dr. Zivago".
Bergthora
Teatret
lå
på Islands Brygge - i Isafjordsgade 9-11 imellem
Bergthorasgade og Gunløgsgade - fra 1927 til
31.12.1964.
Amager
Center Bio 1-2-3
Se
under Merry
1-2-3 ...!
Merry 1-2-3
14.10.1975 indviedes Amager Centret i Reberbanegade
/ Brysselsgade / Ålandsgade. Og samtidig åbnede
denne moderne tresals-biograf. I
1978 kom der ny ejer, og bifferne blev døbt om til
Amager Center Bio 1-2-3.
Det hed de indtil den definitive lukning 30.12.1990.
Noget af tiden var der samarbejde mellem denne
tre-i-en-biograf og de to i Amager Bio.

Kastrupfortet
eller
Kastrup Fort
hvis man er historisk pedant - på højre side af Amager Strandvej,
over for Tiøren, mellem Svend Vonveds Vej og
Hedegaardsvej - havde i fortgården friluftsbiograf
fra 27.5.1950 og indtil sommeren 1963. 1200
siddepladser på lange bænkerækker og 3000 ståpladser
var der. Hver tørvejrs-sommerdag og
-aften gennem 13 år viste biografen gratis film for
børn og voksne fra hele Amager: Politikens
Filmjournal, rejsefilm, ugerevyer, tegnefilm, De Tre
Træmænd, Ungerne, Buster Keaton, Chaplin osv. osv. Men da Københavns Kommune
begyndte at synes operatørrummet midt i gården var
grimt - så rev man det ned og ryddede pladsen.

Vi beklager den forringede billedkvalitet som skyldes
skannede fotokopier. |
 |
 |
 |
Min lokalhistoriske
artikel i Amager Bladet 9.10.2007
om dengang vi så film på Fortet kan
ses via et klik
her!

Vi var tre medlemmer i 1995:
Henning, Jørgen og Tony
Kastrup Bio
Den oprindelige
Kastrup Biograf (i folkemunde 'Loppen') lå på Alleen
49 fra 1918 til 1954. Den lukkede, da man i maj 1954
åbnede den nuværende store biograf med 600 pladser på Kastrupvej
270, i udkanten af butikscentret ved boligkomplekset
Skottegården. Det var den først biograf i Danmark
som fra starten var udstyret med stort
Cinemascope-lærred.
Tredive år senere - i 1985 - blev biografen smukt renoveret med
bl.a. nye stole, og den 1.12.1989 fik Kastrup Bio en
lille sal med 120 (146?) pladser; den kom til at
hedde "Kastrup Lillebio". Tak til Inger Kjær Jansen fra Tårnby
Lokalhistoriske Arkiv for diverse oplysninger.
Kastrup Bio er sammen med Dragør Biograf øens eneste
overlevende. Formentlig fordi den i mange år også har
fungeret som Tårnby Kommunes kulturhus.
Dragør
Biograf
Dragørs første biograf var indrettet i en tidligere
omnibusgarage på Nordre Mole. Da garagen blev revet
ned og erstattet med et muret hus genopstod
biografen i dette 2. pinsedag 1909.
Det er uklart hvornår den biograf lukkede, men 19.10.1928 blev den
nuværende bio på hjørnet af Jan Timanns Plads og
Toldergade indrettet i en forhenværende lade til
Dragørgaard. Der ligger den stadig.
Ifølge Krak og telefonbøger
2005 hedder biografen Dragør Biograf - endskønt den
på webstedet Dragør Info kaldes Dragør Bio:
http://dragoerinfo.dk/bio/
Dragør Biograf er sammen med Kastrup Bio den eneste
overlevende Amager-bif.

Annonce fra cirka 1910
Filmmuseet
Det
Danske Filmmuseum havde oprindelig en lille
forevisningssal i et smalt, aflangt lokale på 3. sal
i Frederiksberggade 25 (der hvor Bristol lå i
stueetagen), mens selve museet og biblioteket bl.a.
var omme i Vestergade 27. Der var 80 pladser i salen
som eksisterede fra 1950 til udgangen af 1967.
Fra januar 1968 og frem til sommeren 1996 - altså i 28 år - havde
Filmmuseet sin egen helt moderne og smukke biograf
med 158 pladser i en ligeledes smukt renoveret
og ombygget fabriksbygning fra 1755 på hjørnet af Dronningensgade
og Store Søndervoldstræde. Den kom til at huse både
arkiv, bibliotek og ikke mindst Filmskolen.
Fabriksbygningen havde tidligere været ramme om
bl.a. en stole- og møbelfabrik og olieskinds- og
konfektionsfabrikation.
Da biografen var tyve år gammel - i 1988 - gennemgik den en
omfattende renovering som betød nye stole, nyt
forstærkeranlæg, bedre lys på lærredet - og mere
effektiv isolering af bagvæggen for at dæmpe støjen
fra operatørrummet.
I efteråret 1996 flyttede Det Danske Filmmuseum så til Gothersgade og
blev til Det Danske Filminstitut. Blandt mange andre
trendy aktiviteter blev en biograf med
hele tre sale født i det nye Filmhuset, og nu var
'biograf' ikke længere tilstrækkeligt moderne; det
herlige bifcenter kom til at hedde
Cinemateket.


Store Søndervoldstræde set fra Overgaden oven Vandet - i
2011.
Sammenlign med billedet fra o. 1970 længere nede. |

Og fra Dronningensgade. Vinduet med buen var den oprindelige
indgang, som nu er muret til |

Det sydvestlige hushjørne i Dronningensgade / Store
Søndervoldstræde |

Gården bag vinkelhuset med hovedbygningen til højre;
disse seks billeder tog jeg i september 2011 - næsten fyrre
år senere ... *) |

Selve Filmmuseets biografsal lå i denne bygning på hjørnet
af Lille Søndervoldstræde / Dronningensgade |

Bag de fire nederste vinduer befandt sig reoler med tonsvis
af filmhistoriske arkivalier sorteret på hhv. biografer og
spillefilm. Se også teksten herunder *) |
*) Bag
vinduerne i stueetagen ud mod Dronningensgade
sad i 1960'erne to inkarnerede filmhistoriske
forskere begravet i bjerge af billeder, udklip,
artikler og notater:
westernfilm-m.m.m.-eksperten Janus Barfoed og
arkivaren Luise Roos. Sidstnævnte var magister
Bjørn Rasmussens sidekick på første bind af
Politikens berømte "Filmens Hvem-Hvad-Hvor"
(1968-70), nemlig 'Danske titler og biografier'.
Bjørn Rasmussen selv arbejdede med bogværket (som han senere fik en
æres-Bodil for) oppe på første sal. Men det
skete ikke sjældent, at mens man - jeg - stod og
gaflede filmprogrammer fra kasserne, hvori
filmudlejningsselskabernes overskud blev
anbragt, kom Bjørn ivrigt cigarpulsende ned for
lige at diskutere nogle mikroskopiske detaljer
med Luise.
To artikler i
Politiken om Filmhusets etablering på
Christianshavn hhv.
29.7.1965 og
20.9.1966.
Og en omtale i Politikens 'i byen' fra
3.2.1978.
|
Stor tak til Det Danske
Filminstitut som i marts 2012 gav mig kopi af følgende otte billeder.
DFI har ophavsretten til dem alle:

Filmmuseets smukke biografsal blev indviet
jauar 1968. © dfi

Store Søndervoldstræde o. 1970.
© dfi |

Bibliotek og billedafdeling rummede i 1966 13.000 bind!
© dfi |

På første sal lå museets samling af filmteknisk udstyr.
© dfi |

Kuriosum: Foto af døren ind til Filmmuseet, da det i 1953-55
lå i Illums ejendom på Amagertorv 10.
© dfi |

Fra museets 50-års jubilæum i 1991. I midten Janus Barfoed,
til højre dav. kulturminister Grethe Rostbøll.
© dfi |

Fra operatørrummet i Store Søndervoldstræde i 1988.
© dfi |

Gården mellem museet, biografen og
Filmskolen.
© dfi
Forevisningssalen i Frederiksberggade og biografen i Store
Søndervoldstræde
er omtalt i bl.a. disse publikationer fra Filmmuseet:
Filmhusets forgænger på hjørnet af Store
Søndervoldstræde/Dronningensgade
(tak for de tilsendte billeder; sammenlign dem med mine farvefotos fra
2011):

Ca. 1900. Fabriksbygning og beboelseseendomme set fra
Dronningensgade |

Ca. 1940(?) Hovedbygningen til højre; læg mærke til
møbelfabrikkens stole i gården - og
Christians kirkes tårn bagerst |

Ca. 1965-66. Omkring den tid hvor Filmmuseet overtager
bygningerne |
Mini-Biografen / Mindebiografen
var
med sine 25 pladser sandsynligvis Danmarks mindste
biograf. Den lå på Korfuvej 17 nær Sundby Hospital
fra 1965 til 67. Den skiftevis lukkede og genåbnede,
først i husets kælder, siden i et baghus. I dens
sidste levetid hed den
Mindebiografen
og viste kun ældre danske film.
Forenings-Biografen
var
trods navnet ikke en rigtig biograf. Firmaet lå i en
villa på Sorrentovej 42 omkr. 1950-60, og det
leverede lyd- og fremvisningsudstyr til fester af
mange slags. Se selv dette pudsige reklamepostkort
som også er et trækpapir:

Tak til Jørgen Aamand for
kopien af kortet.
Nej,
Alexandra
Teatret
hverken ligger eller
lå på Amager, men på hjørnet af Nørregade og
Gammeltorv. Altså nogle få hundrede meter fra
Amagertorv - dog! Motivet her er
medtaget fordi billedhuggeren Olaf Stæhr-Nielsens
smukke relief oven over den gamle, seriøse biograf
stadig sidder hvor det blev sat op i 1942.
Alexandra har siden begyndelsen af 1980'erne været
hjemsted for adskillige forskellige disco- og
rocktempler.
|
Biografannoncer
anno 1935:

Filmsamlebilleder fra Palladium-studierne, 1944

|
 |

Op til toppen
Nogle af de gamle billeder er
venligt udlånt af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Genvej til min Amager-forside
Genvej til
Århus-biograferne før og nu
|