Hjem til forsiden

Billeder og tekster på denne webside er beskyttet af
loven om ophavsret.
© 1998-2014 Jørgen Grandt, Århus

Opdatering 15.1.2014



 

Amagers gamle Biograph-Theatre
inklusive Christianshavns



1933

Aladdin Teatret

havde til huse på Amagerbrogade 29 - over for Amager Boulevard i Arbejdernes Andels-Boligforenings store ejendom. Biografen åbnede 19.10.1923 da huset var færdigbygget, og den lukkede 31.3.1971. Huset blev stående. Det gik med Aladdin som med næsten alle andre nedlagte biografer: den blev lavet om til supermarked. Der var 834 pladser i Aladdin.

 


Dette fine billede må være fra 1932-33, for filmen havde danmarkspremiere 3.10.1932.
   På forstørrelsen kan man lige akkurat ane billetlugerne bag den venstre murpille, og nogle plakater til højre.
Billedet tilhører Sundby Lokalhistoriske Forening.

Cirka 1938 -

- og 1965.
Foto: Torben Liebst

1.5.2002: Også Brugsen og Irma har ligget her på skift efter at biografen drejede nøglen om.

Selve biografbygningen med foyer, sal og operatørrum lå -

- og ligger - klemt inde i gården mellem de fire ejendomme. Desværre altså nu som supermarked.
Fotos: Maiken Forland, 2003.

Billetter fra 30'erne og 40'erne og måske endnu ældre.
I Aladdin oplevede jeg verdens uhyggeligste film! Den var forbudt for børn under 16 år, og jeg så den før jeg fyldte 13. En sen aften - alene - i 1955.
  Den hed
'Xperiment Q' - og jeg løb hele vejen hjem bagefter. Da jeg tredive år senere fandt filmprogrammet i et antikvariat, turde jeg dårligt nok åbne det!


Den ultimative historie om en uhyggelig oplevelse i Aladdin er beskrevet i Amager Bladet. For dem som har nerver til det. Et klik her vil åbne avissiden fra 21.8.2007 i pdf-format.
Nu er De advaret!



Min Farfar, Farmor og Farbror var i biffen i Aladdin den 17. maj 1942 for at se Edvard Persson. Disse tre billetter sad stadig under svederemmen i Farfars bowlerhat, da jeg arvede den tyve år efter hin biograftur.

 


Amager Bio

lå på Amagerbrogade 123, midt imellem Øresundsvej og Middelgrundsvej. I dens indgangsparti havde øens berømte Café de Paris (og senere Bon Esperance) haft til huse. Amager Bio eksisterede fra 1.11.1940 til 27.4.1986, de første 22 år ejet af Dansk Skolescene. Den genopstod, efter at have stået tom i 11 år, i februar 1997 som koncert- og kulturhus. Webadressen er http://www.amagerbio.dk/
   I 1978 blev den store biografsal delt i to hvorefter biffen - indtil den otte år senere lukkede for bestandig som biograf - hed
Amager Bio 1 & 2.
 


Grundplan og priser fra 50'erne.


Samme sted 60 år senere!
Man genkender de tre trin i foyeren og ind- og udgangene til salen. Obs! Da spillestedet var biograf, var der ingen balkon. Kun operatørrum - se billederne længere nede ...

Hvadøhh ... skal vi snuppe fem på tiende midt for til klokken 9?
Amager Bio Forever

(klik på linket og læs det gribende erindringsbillede)
 


Husrækken på Amagerbrogade i 1928. Den senere indgang til biografen lå lige neden for den store gavl.


1933. Udsnit af et Erik Johansen-billede. Huset i midten er genkendeligt, og præcis hvor der står 'Billard' blev indgangen til biografen anbragt i 1940.


Dette og det næste rastede avisudklip er desværre de hidtil 'bedste' billeder af biografens indgangsparti -

- som lå til højre for kiosken og Freddy Hansens radioforretning.


1.2.2002: Pludselig er hele indgangen til min gamle bif borte. Man kan lige akkurat ane en bid af selve salens blåmalede bygning bag den lille skorsten til højre.

1.2.2002 - biobagsiden ud mod Strickersvej

1.9.2002
Det nye hus er allerede ved at skyde op hvor biografens tidligere indgang lå.

15.5.2003: Klar til indflytning. Betonsk luksus har afsløst biografens indgangsparti.

1.9.2002:
Bygningen med selve salen og operatørrum er stadig intakt - i al fald udvendig ...
... som det også fremgår af Fl. Lamberths stemningsbillede af Strickersvej fra 2010:

 

 
 

Fotos af Amager Bio fra 'gamle dage' modtages til låns med begærlighed!



 


 

Tak til Christian Nygaard Pedersen som 5.6.2000 tog dette måske sidste foto af den tidligere biograffacade, før alt blev revet ned.
  Huset bag basarbygningen indeholdt i mange år bl.a. kontor for Dansk Skolescene som husets og biografens ejer, skuespilleren Alfred Wilken, også var tilknyttet.

Tolv år tidligere, i 1988, tog Bjørn Funch dette billede af den tidligere indgang til biografen - på et tidspunkt hvor en masse mennesker på forskellig vis protesterede imod planerne om at indrette et Netto-marked i vores gamle biograf:

 

Den gamle og i høj grad forhenværende biograf i vore dage -
fotograferet af Susan Smith i september 2009:


Set fra Øresundsvej Skole

Indgang til oplevelser - i dag

På vej ind

Forhal eller foyer

Garderobe og indgang til sal

Scene

Bagerst - modsat scene

Bar på nybygget balkon *)


*) Hvor stammer selve baren/bardisken fra? Er den blot bygget i 1930'er-stil, eller har den tidligere stået i en anden biograffoyer eller etablissement? Svaret blæser stadig i vinden ...

 


Amager Bladets omtale af arrangementet

1. november 2010 fyldte Amager Bio 70 år. Desværre ikke som biograf, men alligevel.
   Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv havde i den anledning arrangeret foredrag og filmforevisning ved henholdsvis undertegnede webmaster og filmen 'Sommerglæder' som var den film biografen åbnede med i 1940.
   Bag følgende links gemmer der sig genveje til levende billeder af en gammel mand som står på scenen foran publikum i Amager Bio med sit manuskript og en håbløs håndholdt mikrofon 31. okt. 2010:

1. del http://www.youtube.com/watch?v=eRVKZp5_kZw&feature=related
2. del http://www.youtube.com/watch?v=IeXYj2DBsSA&feature=related
3. del http://www.youtube.com/watch?v=dpLGLoMrY2E
4. del http://www.youtube.com/watch?v=04p0430bSz0&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=GBBGgi1Z1cs

70-års-arrangementet 31.10.2010
fotograferet af Flemming Lamberth og Dines Bogø:


Indgang fra Øresundsvej

Formand Melskens sælger billetter(!)

Den 'omvendte' foyer

Kig ind

Kig ud

DB og JG mødes

Aage Lundvalds filmprogrammer ...

... i diasshow.

Foredrag foran filmprogrammer

Ditto

'Sommerglæder' vises

Efter filmen.
*)

*)
Den noble, siddende herre længst til venstre er den nu alt for tidligt afdøde Jesper Klein, som bl.a. var bestyrelsesmedlem i Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv - og som jeg heldigvis i tide nåede at få en lille snak med hin aften i foyeren.
(Sept. 2011)


Læg mærke til totalbillederne af baren: Den oprindelige indgang fra Amagerbrogade via forhallen til biograffoyeren var helt ude i hjørnet til højre for baren. I dag er indgangen i den modsatte ende. Bag døren på hver side af baren var der i sin tid hhv. herre- og dametoilet.
   Midt i foyeren, på tværs, var der et trin op til næste niveau, for at gulvet kunne flugte med gulvet i salen. Det er der stadig.


Notits i Amager Bladet efter arrangementet. Foto: Ole Winther.

 

 


Merry Teatret

Det første Merry (fra 1906) hed Sønderbros Biografteater og lå på det venstre hjørne af Amagerbrogade og daværende Islandsgade, nu Lærdalsgade. En kilde vil vide, at biografen ofte blev kaldt Nørregaards Biograf, fordi bevillingshaveren var direktør Nørregaard (evt. Nørgaard).
   Allerede 1908 flyttede det hen til det tilsvarende hjørne af Tingvej, hvor det fik adressen Amagerbrogade 90), og hvor det i 1918 skiftede navn til Merry Teatret. 2008 fortæller Grethe Østbirk, at Merry i 1930'erne i folkemunde (også) blev kaldt Loppen ligesom den gamle Kastrup Biograf.
   1933 døde direktør Nørregaard, og bevillingen blev overtaget af Else Sandberg f. Frölich og gift med instruktøren A.W. Sandberg.
   12.9.1940 åbnede et nyt, stort Merry på den anden side ad Tingvej med indgang fra og adresse på Amagerbrogade 84; selve salen lå langs med Tingvej.
   I midten af 40'erne blev Else Sandbergs søn Henrik Sandberg ansat som inspektør i Merry, og fra 1963 og indtil biografen lukkede, var han direktør. Det samme var Henrik Sandberg desuden for Dansk-Svensk Film og Merry Film.
   Og oktober 1975 lukkede og slukkede man så fremviserne og filmtemplet for sidste gang. Hvorefter discountbutikken ALDI flyttede ind i salen og åbnede et supermarked 1.5.1980*). Merrys forhal og foyer blev omdannet til restaurant og til skiftende diskoteker ...

*) Jeg har tidligere skrevet her, at ALDI etablerede sig på Tingvej i 1977. Men if. en oplysning fra firmaets arkiv i 2014, var det den 1.5.1980 at butikken åbnede.


Grundplan (minus balkon) over Merry Teatret o. 1950



- med en bid af indgangen til Merry, juni 1969. Erik Johansen tog billedet som i dag tilhører lokalarkivet
 


Billede fra 1940 af Merry nr. to. Huset her på hjørnet er for længst revet ned og erstattet med en stor moderne bygning.

Man skimter indgangen til Merry nr. tre midt i billedet og dens gavlreklame bagved.

Salen strakte sig ned ad Tingvej og ligger der endnu. I forgængeren på hjørnet til venstre kom der en legetøjsforretning, ser man.

Forfatteren Mogens Lorentzens lyriske hyldest til 'Det nye Merry' ved indvielsen den 12. september 1940:


I vore dage er den gamle biografsal en del af en Aldi-forretning (Amagers første af slagsen fra ca. 1978). Her igen set fra Amagerbrogade -

- og her set fra Tingvej i december 2002.

Og den modsatte side - den der vender mod nord - set fra en baggård i Kurlandsgade 2005 -

- hvor der stadig findes den trappe som førte op til opsynsmandens bolig. Operatørrummet havde indgang fra Tingvej.

Vis-a-vis Sundby Kirke var den åbne indgang til billetluger og foyer.
Foto: Hans Krog, 2002.

Et fint fotografi fra o. 1960 af sporvognen ved stoppestedet ud for Merry.

      


August 1933

Der er 37 år imellem de to næste billeder som er taget fra næsten præcis samme sted på Amagerbrogade ...


Maj 1970 - og juli 2007

 


Atlantic Bio

Atlantic åbnede 9.2.1941, og dens sidste forestilling fandt sted 21.9.1976. Da var det for evigt slut med stinkbomber, vækkeure og andre populære/irriterende 'morsomheder' under sene aftenforestillinger og midnattere.
   Atlantic på Christianshavn - Amager eller ej - hørte i høj grad med til de biffer, som mange mennesker i Sundbyøster og -vester frekventerede for halvtreds år, når man ville være sikker på ramasjang. Actionfilm fandtes også dengang, men da hed de spændingsfilm.
   Vel hører Christianshavn postdistriktsmæssigt til København K, men om den er en del af Amager eller Sjælland vil nok blive diskuteret også i fremtiden. For den som orker det, kan jeg anbefale at man læser beskrivelsen på denne historiske, eksterne hjemmeside.
   De tre billeder herunder er vist fra midten af 60'erne.

Billeder af Atlantic Bio søges til låns.

Please!


Tre sider fra "B&O-Nyt", 1942
(tak til Mikael Christensen)


1969. Og den danske titel var altså "Dr. Zivago".

 


Bergthora Teatret

lå på Islands Brygge - i Isafjordsgade 9-11 imellem Bergthorasgade og Gunløgsgade - fra 1927 til 31.12.1964. En kilde vil vide, at biografen lukkede allerede 30.12.1963.


Foto 1 og 2 tilhører "islands brygges lokalhistoriske arkiv"

2

Biografen set i retning mod Njalsgade.

Nu til dags består husrækken af nogle voluminøse betonbørger.
Foto: Eyvind Fledelius, 2004.
Dette billede fra o. 1951

er med tak modtaget fra Jens V. Olsen som tog det fra sin altan i Bergthorasgade 12 på 4. sal.

Postkort fra gamle dage ... - modtaget fra Kurt Nielsen.
   

Flere billeder søges!

 

Amager Center Bio 1-2-3

Se under Merry 1-2-3 ...!



Merry 1-2-3

14.10.1975 indviedes Amager Centret i Reberbanegade / Brysselgade / Ålandsgade. Og samtidig åbnede denne moderne tresals-biograf. 
   I 1978 kom der ny ejer, og bifferne blev døbt om til
Amager Center Bio 1-2-3. Det hed de indtil den definitive lukning 30.12.1990. Noget af tiden var der samarbejde mellem denne tre-i-en-biograf og de to i Amager Bio.


Reberbanegade, til venstre for Amager Centrets indgang, bag glasdørene midt i billedet her - dér lå på begge sider af mellemgangen biografen med de tre sale.
Foto: Fl. Lamberth, 1997.

Billetlugerne i centret.


Med lidt god vilje kan man godt se at der står BIO 1-2-3 på skiltet og den gule facade - på Kell Jensens dias fra 1987, som han engang sendte til mig fra Californien.
   


Flere billeder søges.
 



Kastrupfortet

eller Kastrup Fort hvis man er historisk pedant - på højre side af Amager Strandvej, over for Tiøren, mellem Svend Vonveds Vej og Hedegaardsvej - havde i fortgården friluftsbiograf fra 27.5.1950 og indtil sommeren 1963. 1200 siddepladser på lange bænkerækker og 3000 ståpladser var der.
   Hver tørvejrs-sommerdag og -aften gennem 13 år viste biografen gratis film for børn og voksne fra hele Amager: Politikens Filmjournal, rejsefilm, ugerevyer, tegnefilm, De Tre Træmænd, Ungerne, Buster Keaton, Chaplin osv. osv. Men da Københavns Kommune begyndte at synes operatørrummet midt i gården var grimt - så rev man det ned og ryddede pladsen.


Vi beklager den forringede billedkvalitet som skyldes skannede fotokopier.


Min lokalhistoriske artikel i Amager Bladet 9.10.2007,
om dengang vi så film på Fortet, kan ses via et klik her!




Vi var tre medlemmer i 1995: Henning, Jørgen og Tony



Kastrup Bio

Den oprindelige Kastrup Biograf (i folkemunde 'Loppen') lå på Alleen 49 fra 1918 til 1954. Den lukkede, da man i maj 1954 åbnede den nuværende store biograf med 600 pladser på Kastrupvej 270, i udkanten af butikscentret ved boligkomplekset Skottegården. Det var den første biograf i Danmark som fra starten var udstyret med stort Cinemascope-lærred. *)
   Tredive år senere - i 1985 - blev biografen smukt renoveret med bl.a. nye stole, og den 1.12.1989 fik Kastrup Bio en lille sal med 120 (146?) pladser; den kom til at hedde "Kastrup Lillebio". Tak til Inger Kjær Jansen fra Tårnby Lokalhistoriske Arkiv for diverse oplysninger.
   Kastrup Bio er sammen med Dragør Biograf øens eneste overlevende. Formentlig fordi den i mange år også har fungeret som Tårnby Kommunes kulturhus.
*) Men den første Cinemascope-film, som blev vist i Danmark, var "- men jeg så ham dø". Den havde danmarkspremiere i Rønne Bio(!) den 14.6.1954.


Hvor Metroen i dag ormer sig ind på Østamager lå her den første Kastrup Biograf.
Foto: Svend-Erik Lindberg, 2004.

Den så sådan ud - når man ser bort fra billedets diskutable kvalitet. Loppen blev den kaldt af enhver kastrupper.

Vi beklager den forringede billedkvalitet og modtager gerne et finere foto.


Historien om Kastrup Bio 1918-1954 er beskrevet i en personlig og sjov beretning, som for nylig blev afleveret til kulturhuset Plyssen i Kastrup. Klik her og læs historien, der er skrevet af en indtil videre desværre ukendt forfatter.

15.5.1954 kunne man i 'Amagerlands Producent- og Skytteblad' læse om den nye biograf, at filmlærredet "kan benyttes til baade Wide-schren og Cenemacap Film" (sic!).
  Så kom ikke og sig at vi amagerkanere ikke altid har haft tjek på teknikken! :-)

Nuværende Kastrup Bio set mod nordvest. Bag ved skimtes toppen af en af Skottegårdens boligblokke.
Foto: Svend-Erik Lindberg, 2004.

Sådan ser 'den nye' Kastrup Bio ud - 50 år efter dens indvielse.

Ditto.
 
Foyeren - uden for normal åbningstid.

Jeg tog denne serie fotos i sept. 2004.

En gammel fremviser har endt sine dage som pynt.
 

 

Kastrup Bios websted hedder
http://www.kastrupbio.dk/


Dragør Biograf

Dragørs første biograf var indrettet i en tidligere omnibusgarage på Nordre Mole. Da garagen blev revet ned og erstattet med et muret hus genopstod biografen i dette 2. pinsedag 1909.
   Det er uklart hvornår den biograf lukkede, men 19.10.1928 blev den nuværende bio på hjørnet af Jan Timanns Plads og Toldergade indrettet i en forhenværende lade til Dragørgaard. Der ligger den stadig.
   Ifølge Krak og telefonbøger 2005 hedder biografen Dragør Biograf - endskønt den på webstedet Dragør Info kaldes Dragør Bio:
http://dragoerinfo.dk/bio/
      Dragør Biograf er sammen med Kastrup Bio den eneste overlevende Amager-bif.


Annonce fra cirka 1910

 


Byens biograf nr. 2. Billedet her er en gave fra bogens forfatter.

Ditto. Biografen i 1938.

En bid af biffen i begyndelsen af dens levetid på Jan Timanns Plads.

Foto: Eyvind Fledelius, 2004.

Tre billeder fra D. Bogø anno 2008


Udgangene fra salen vender mod Toldergade.
Foto: D. Bogø, 2004.


Filmmuseet

Det Danske Filmmuseum havde oprindelig en lille forevisningssal i et smalt, aflangt lokale på 3. sal i Frederiksberggade 25 (der hvor Bristol lå i stueetagen), mens selve museet og biblioteket bl.a. var omme i Vestergade 27. Der var 80 pladser i salen som eksisterede fra 1950 til udgangen af 1967.
   Fra januar 1968 og frem til sommeren 1996 - altså i 28 år - havde Filmmuseet sin egen helt moderne og smukke biograf med 158 pladser i en ligeledes smukt renoveret og ombygget fabriksbygning fra 1755 på hjørnet af Dronningensgade og Store Søndervoldstræde. Den kom til at huse både arkiv, bibliotek og ikke mindst Filmskolen. Fabriksbygningen havde tidligere været ramme om bl.a. en stole- og møbelfabrik og olieskinds- og konfektionsfabrikation.
   Da biografen var tyve år gammel - i 1988 - gennemgik den en omfattende renovering som betød nye stole, nyt forstærkeranlæg, bedre lys på lærredet - og mere effektiv isolering af bagvæggen for at dæmpe støjen fra operatørrummet.
   I efteråret 1996 flyttede Det Danske Filmmuseum så til Gothersgade og blev til Det Danske Filminstitut. Blandt mange andre trendy aktiviteter blev en biograf med hele tre sale født i det nye Filmhuset, og nu var 'biograf' ikke længere tilstrækkeligt moderne; det herlige bifcenter kom til at hedde Cinemateket.

      


Store Søndervoldstræde set fra Overgaden oven Vandet - i 2011.
Sammenlign med billedet fra o. 1970 længere nede.

Og fra Dronningensgade. Vinduet med buen var den oprindelige indgang, som nu er muret til

Det sydvestlige hushjørne i Dronningensgade / Store Søndervoldstræde

Gården bag vinkelhuset med hovedbygningen til højre;
disse seks billeder tog jeg i september 2011 - næsten fyrre år senere ... *)

Selve Filmmuseets biografsal lå i denne bygning på hjørnet af Lille Søndervoldstræde / Dronningensgade

Bag de fire nederste vinduer befandt sig reoler med tonsvis af filmhistoriske arkivalier sorteret på hhv. biografer og spillefilm. Se også teksten herunder *)

*) Bag vinduerne i stueetagen ud mod Dronningensgade sad i 1960'erne to inkarnerede filmhistoriske forskere begravet i bjerge af billeder, udklip, artikler og notater: westernfilm-m.m.m.-eksperten Janus Barfoed og arkivaren Luise Roos. Sidstnævnte var magister Bjørn Rasmussens sidekick på første bind af Politikens berømte "Filmens Hvem-Hvad-Hvor" (1968-70), nemlig 'Danske titler og biografier'.
   Bjørn Rasmussen selv arbejdede med bogværket (som han senere fik en æres-Bodil for) oppe på første sal. Men det skete ikke sjældent, at mens man (jeg) eefter aftale stod og gaflede filmprogrammer fra kasserne, hvori filmudlejningsselskabernes overskud blev anbragt, kom Bjørn ivrigt cigarpulsende ned for lige at diskutere nogle mikroskopiske detaljer med Luise.

To artikler i Politiken om Filmhusets etablering på Christianshavn hhv. 29.7.1965 og 20.9.1966. Og en omtale i Politikens 'i byen' fra 3.2.1978.
 

  Stor tak til Det Danske Filminstitut som i marts 2012 gav mig kopi af følgende otte billeder.
DFI har ophavsretten til dem alle:


Filmmuseets smukke biografsal blev indviet jauar 1968. © dfi


Store Søndervoldstræde o. 1970.
© dfi

Bibliotek og billedafdeling rummede i 1966 13.000 bind!
© dfi

På første sal lå museets samling af filmteknisk udstyr.
© dfi

Kuriosum: Foto af døren ind til Filmmuseet, da det i 1953-55 lå i Illums ejendom på Amagertorv 10.
© dfi

Fra museets 50-års jubilæum i 1991. I midten Janus Barfoed, til højre dav. kulturminister Grethe Rostbøll.
© dfi

Fra operatørrummet i Store Søndervoldstræde i 1988.
© dfi


Gården mellem museet, biografen og Filmskolen. © dfi
 

Forevisningssalen i Frederiksberggade og biografen i Store Søndervoldstræde
er omtalt i bl.a. disse publikationer fra Filmmuseet:


Filmhusets forgænger på hjørnet af Store Søndervoldstræde/Dronningensgade
(tak for de tilsendte billeder; sammenlign dem med mine farvefotos fra 2011):


Ca. 1900. Fabriksbygning og beboelseseendomme set fra Dronningensgade

Ca. 1940(?) Hovedbygningen til højre; læg mærke til møbelfabrikkens stole i gården - og Christians kirkes tårn bagerst

Ca. 1965-66. Omkring den tid hvor Filmmuseet overtager bygningerne


 

Mini-Biografen / Mindebiografen

eller The Old Cinema var med sine 25 pladser sandsynligvis Danmarks mindste biograf. Den lå på Korfuvej 17 nær Sundby Hospital fra 1965 til 67. Den skiftevis lukkede og genåbnede, først i husets kælder, siden i et baghus. I dens sidste levetid hed den Mindebiografen og viste kun ældre danske film.


I dette hus på Korfuvej 17 lå den minimale biograf i sin tid.
Foto: Eyvind Fledelius, 2004.


Billet til Mini-Biografen fra
1965-66.


Plakat fra den lille bifs sidste genåbning
i april 67.

 

Tak til Bent Bjørnskov for disse to bidrag fra 1966.

Flere billeder søges.


Forenings-Biografen

var trods navnet ikke en rigtig biograf. Firmaet lå i en villa på Sorrentovej 42 omkr. 1950-60, og det leverede lyd- og fremvisningsudstyr til fester af mange slags. Se selv dette pudsige reklamepostkort som også er et trækpapir:


Tak til Jørgen Aamand for kopien af kortet.

 

Billeder af biografernes indgangspartier med billetluger og udhængsskabe modtages med tak til låns!

 


 

Nej, Alexandra Teatret hverken ligger eller lå på Amager, men på hjørnet af Nørregade og Gammeltorv. Altså nogle få hundrede meter fra Amagertorv - dog!
   Motivet her er medtaget fordi billedhuggeren Olaf Stæhr-Nielsens smukke relief oven over den gamle, seriøse biograf stadig sidder hvor det blev sat op i 1942.
   Alexandra har siden begyndelsen af 1980'erne været hjemsted for adskillige forskellige disco- og rocktempler.


Biografannoncer anno 1935:


 

Filmsamlebilleder fra Palladium-studierne, 1944 



Op til toppen

Nogle af de gamle billeder er venligt udlånt af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Kildemateriale: Mange af de faktuelle oplysninger om biografernes data stammer fra tobindsværket "Københavns Biografer" af Ole Taudal Poulsen, 1997.
 

Genvej til min Amager-forside

Genvej til Århus-biograferne før og nu
 


Tæller for hele webstedet

Til forreste forside

 

© 1998-2014 Jørgen Grandt, Århus