Billeder og tekster på denne webside er beskyttet af loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret
2016

 

 

 

Minorkagade og Lissagade

 

 


Minorkagade og Lissagade var sidegader i den gamle Sundbyøster-landsby på Amager. De endte i den nordlige side af 'hovedgaden' Øresundsvej lige efter Røde Kro Teater, men begyndte faktisk oppe ved Frankringsgade omtrent ved det nuværende hjørne af Wittenberggade. Se gadernes forløb i 1929 på de gamle kort længere nede på denne side og på gadekortene på forsiden af Amager-portalen.
   Gaderne blev nedlagt i begyndelsen af 1960'erne, ligesom det var tilfældet med teatret og Amager Landsbyen, fordi den store beboelsesejendom Øresundsvej 31-37 og Rødegård 14-18 skulle bygges. Bagsiden af husene i Minorkagade - ofte kaldet Gissegyden - vendte ud mod smøgen som førte ind til Røde Kro.
   Lissagade blev opslugt dels af ovennævnte ejendom, dels af Rødegårdparken hvis forgænger var en stor have som hørte til den gamle gård Rødegård - som også blev kaldt Dyvekes Gård el. Dyvekegård, men som efter sigende i virkeligheden hed Svanelejegård. Kært barn ...
   Mange af billederne her på siden tilhører Poul-Erik Pløhn, andre er lånt af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Tak for dem alle!


(se også kortet med husnumre længere nede)
 

 

Minorkagade


1905

 


Tegningen til højre forestiller Minorkagade 38. Kunstneren Arildskov lavede det i 1928 og forærede det til Poul-Erik Pløhns mors moster, som boede i huset.
   Familiebilledet fra o. 1930 herunder tilhører Poul-Erik Pløhn og er taget i Minorkagade. Personerne er fra venstre Pløhns senere morbror Poul Aagaard, hans mors moster Karen Marie Hansen, oldemor Marie Sidsine Charlotte Hansen og mormor Ellen Marie Kristine Aagaard.

 


Fire fotos mere af Poul-Erik Pløhns familie i 'Gissegyden':
1) Grethe Karen Marie Aagaard og broren Poul Villiam Aagaard; 1930 -
2) Ellen Marie Kristine Aagaard med datteren Grethe; 1932 -
3) Grethe forrest; 1932 -
4) Storebror Poul med Grethe på armen; 1932
 


1)

2)

3)


4)

Syv nye gamle billeder fra Poul-Erik Pløhn;
nu suppleret med nogle nytilkomne ældre fotos:

 
De to damer er mormor Ellen Aagaard (med hat) og hendes søster Karen Marie ved plankeværket langs Dyvekes Gård og dens store have.
Foto fra ca. 1929.
 
Til højre: Morbror Poul Aagaard og en kusine i haven i Minorkagade 20. I baggrunden ses bidder af metalvarefabrikken H.A. Gruberts Sønner A/S omme i Frankrigsgade. Foto fra 1929.
   Herunder et billede fra ca. 1943 af Minorkagade 20:

I haven til Minorkagade 20 ses mor Grethes farmor Leonora Aagaard i færd med at bundte radiser.
Cirka 1925.
Storvask i nr. 20: Fra højre ses Ellen Aagaard, hendes svigermor Leonora Aagaard og svigerinden Dyveke.
Omkring 1928.
Mormor Ellen Aagaard med Grethe i barnevogn og morbror Poul foran Minorkagade 34.
Foto fra 1930.
Tre billeder af Minorkagade 38-40 fra ca. 1943. På de to første er husene set forfra - det tredje er bagsiden ud mod 'Gissegyden', dvs. ved indgangen til Røde Kro Teater: Viggo Rivad tog dette billede af nr. 38-40 i 1956:

Samme motiver som rækken oven over er disse tre Erik Johansen-billeder fra juni 1962, da gaden og dens huse sang på sidste vers i deres svanesang. Det første er set inde fra Rødegårdparken. Det sidste atter fra gyden ved Røde Kro. Ophavsretten tilhører SULFA og Ejvind Johansen.

 

 

 
 
Poul-Eriks mors moster Abelone Hansen med morbror Poul Aagaard (tv.) og mors fætter Knud Børge Hansen (th.) foran Minorkagade 42.
Omkring 1925.
Mor Grethes mormor, dvs. oldemor Marie Hansen, med sine børnebørn. Grethe sidder på skødet - og vi skriver anno 1931. Billedet er taget foran den del af Dyveks Gård som stødte op til Minorkagade.

Poul-Erik Pløhn fortæller om sin familie i Minorkagade:

1917 flyttede min mormor, Ellen, med sin mor Marie og søskende Ludvig, Abelone og Karen Marie, til Minorkagade 38

Året efter blev Ellen som 17 årig gift med Elo Alfred Aagaard. Han boede i Minorkagade 20 og var et af snedker Elo Gertin og Leonora Aagaard's 10 børn. Elo og Ellen flyttede ind på 1. sal.

Leonora var født i huset i Dyvekestræde 20 i 1864. Hendes forældre var skomagermester, husejer Jacob Petersen og Sophie Magdalene Thule fra Christiansø. 1889 blev Leonora gift med Elo Gertin Aagaard; han flyttede ind i huset, som han senere overtog.

Mange af Aagaard's børn blev gift og bosatte sig i Minorkagade eller i nærheden (Frankrigsgade, Øresundsvej), og de fik alle børn.
   Min mormor's bror, Ludvig, blev gift og flyttede til nr. 36. Han fik 10 børn, så legekammerater var der nok af i "Gissegyden".
   [Senere flyttede Ludvig og hans familie til barakken på Backersvej, hvor han er fotograferet o. 1940.]

1929

Dette gadekort fra o. 1930

har Poul-Erik Pløhn suppleret med husnumre. Åbnes i nyt vindue for overskuelighedens skyld.

Omkring samme tid som Pløhns familie blev fotograferet, tog en fotograf en del fotos, som landede i Svend Braarups album, af bl.a. Minorkagade og omegn:


Minorkagade 1 - ifølge Braarups album-notat

Men efter at Poul-Erik Pløhn i 2013 gravede dybere i historien om dette hus, fandt han frem til følgende:
"På matrikelkortet har huset nr.136b - jeg har derefter fundet det i folketællingen 1925 og her har det adressen Frankrigsgade 48. Her kan man også se at der har været fem boliger på matriklen - to i stueetagen, to på første sal og et havehus, så der har været fyldt godt op. Alligevel kan det jo godt være at man har regnet det som nr. 1 i Minorkagade."

NB! Huset på billedet herover er det samme som man ser på siden om Frankrigsgade via-a-vis Frankrigshusene, altså på hjørnet af den del af Minorkagade som i dag er Wittenberggade.


1930: Huset nærmest fotografen (nr. 26-28) blev nedrevet 1944.


1931: Nr. 38-40

Det højeste af husene på billedet t.v. herover eksisterer stadig! Førhen hed det Minorkagade 22, i dag er det Rødegård 2B. De tre fotos herunder af huset (som er bygget i 1900) tog Poul-Erik Pløhn i juni 2009:


Samme huse igen som på 1930-billedet, med
Rødegård/Dyveke Gårds have inde bag plankeværket.

To billeder fra 1930


Lidt af Dyvekes Gård set fra Minorkagade; nedrevet 1940.
Mere Minorkagade. Disse to smukke stemningsbilleder tog Viggo Rivad en aftenstund i 1958 - og jeg siger igen mange tak for lån, også for billedet længere oppe:
 

1930: Rødegårdens have til højre

Og mere Minorkagade. Denne gang to fotos fra Stadsarkivet/Starbas som bærer betegnelsen Public Domain. De er begge fra 1913.
 
 



Minorkagade 38A og 38 i 1960.
Foto: Otto Lindgreen. Copyright: SULFA

 

 

Lissagade

I forgrunden til højre har vi Lissagade, der ligesom Minorkagade var en gammel sidegade som løb i Øresundsvej.
Omkr. 1912
Parti fra Lissagade i 1931. Antagelig er det en bid af Dyvekes Gårds have eller Rødegårdparken man ser i baggrunden?
(Foto: Svend Braarups billedsamling)

Billeder af Lissagade søges til lån og brug her på websiden

 
Cirka her - på det nutidige billede til højre - udgik Lissagade fra Øresundsvej, men blev som nævnt opslugt af den store røde beboelsesejendom på hj. af Øresundsvej og Rødegård og af Rødegårdparken.
Juli 2008. Foto: Susan Smith.

Genvej til Amager-portalen med links til de andre gader i Sundbyerne

 

Til forreste forside


Tæller for hele webstedet

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus