(Prik på billederne og se dem endnu større!)

Her er det NKT's valseværk og Amagerbanens sporområde ved Øresundsvej Station som dominerer billedet. Ser man godt efter får man også øje på både vandtårnet og gasbeholderen.
 

Luftfoto fra en lokalplan for Strandlodsvej / Øresundsvej-området fra 1996.

Billedet til venstre: Området mellem Sundparkens ældreboliger (nederst) og Kløvermarken, o. 1950.
Med den store gasbeholder på hjørnet af Lergravsvej og Strandlodsvej. Med Bremensgade til venstre og de tre parallelle boligblokke som udgør ejendommen Nyrnberggården. Med den diagonale Jenagade bagved. Med Philips' store fabrik på hjørnet af Holmbladsgade og Strandlodsvej vis-a-vis den gamle bondegård Sølyst.
   Og øverst til højre, mellem Prags Boulevard og Strickers Batteri, skimter man resterne af lejren for de tyske flygtninge - som også ses herunder:

Flygtningelejren på Kløvermarken o. 1946; de første år fyldte lejrens barakker hele området som man ser.

I 2006 planlægger karrierepolitikere at bygge boliger på det meste af Kløvermarken, et af storbyens livsvigtige åndehuller. Drop dog de ideer!
   Og de gjorde det sørme. Efter storme af protester og 37.000 underskrifter imod planerne om at bebygge Kløvermarken kunne sagen i foråret 2009 endegyldigt betragtes som en død sild. Indtil videre. Hurra!

I 1960 stod der sådan om Kløvermarken i bladet "Vi flyver", udgivet af Københavns Lufthavn:

Dette widescreen-foto af Kløvermarken er en løgn! Således at forstå at det er taget en hverdag midt på dagen, i arbejdstiden, sidst i september - og altså ikke en sommerlørdag eller -søndag eller efter fyraften, hvor der altid er masser af mennesker i gang:

Det er taget fra indgangen ved Strandlodsvej

Amager Badminton Club har hjemme i gården mellem karreen som består af Markmandsgade, Ved Skansen, Store Mølle Vej, Ved Kløvermarken og Flinterenden. Hallen er bygget i 1937 og har fire baner og klublokale m.m.
   Et ganske pudsigt og utraditionelt sted at placere en sportshal. Kender du måske til andre haller med samme form for beliggenhed: bogstavelig talt midt i en baggård midt i et boligkvarter?

I bogen "Amager" fra 1939 bliver badmintonhallen omtalt således:

Billederne herunder tog jeg i september 2003:
 

Vejen er navngivet 1942 og opkaldt efter sin beliggenhed - langs med og øst for den nu forlængst nedlagte Amagerbanens tracé fra Prags Boulevard til Lergravsvej.
 

Amagerbanens sporrest langs Ved Amagerbanen,
set fra Prags Boulevard af Susan Smith 2007.

Vejens nr. 11-17 så sådan ud i 2000; bygningerne midt i billedet er Nordisk Gummi & Guttapercha. (SS)	Indkørslen til nr. 15. (SS, 2000)		I nr. 21 begyndte Storno 1947 at producere verdens bedste radiotelefoner. 2004 ser de historiske bygninger sådan ud.
Nr. 25-27. Nu forskellige småfirmaer, tidligere en sæbefabrik efterfulgt af en del af Storno. (SS, 2000)	(JG, 2004)	Vejen fotograferet set mod nord i 2000. Fotograferet nogle meter syd for nr. 27. (SS)	Fra samme sted set den modsatte vej i 2004. Den lyse bygning i baggrunden er en del af områdets mange nye boliger.
De gamle bygninger i nr. 17 ser forladte ud i sommeren 2004. (Foto: Brian Nielsen)	De bagerste bygninger på vejen.	Amagerbanen ved Ved Amagerbanen. Sporet langs vejen har kendt bedre dage. (Brian Nielsen, august 2004.)	Amagerbanens spor set af Ruth Eli Hansen i sommeren 1980.
2007 er det slut med Nordisk Gummi - som det fremgår af Susans billeder her ...	Do.	Do.	Udsigten fra gummifabrikkens ruin. Efterår 2007.

 

Vejen set mod Øresundsvej 1996, med Netto-butikken og den daværende autoforhandler til højre i billedet. Og med Metro-byggeriets kran i Lergravsparken i baggrunden.

I sommeren 2004 forsvinder Citroën (husnr. 17) for at gøre plads til 36 ejerlejligheder. Se mere om de mange nye boliger der skyder op på Østamager i disse år - her.

2006 får den tidligere byggepræmierede og forhenværende kommunale beboelsesejendom Messinagården pludselig rigtige altaner foruden de oprindelige franske:

Husrækken har sine opgange på bagsiden. Adressen er Marengovej 1-13.
   Før ejendommen blev bygget (færdig 1962) lå der en lang militærbarak som blev brugt af 80 husvildefamilier. Den blev taget i brug o. 1920.
   Endnu tidligere var der kolonihaver på området, ligesom der var mange andre steder i Sundbyøster og -vester, da bøndergårdene begyndte at stykke jordene ud.

... og her mod nord. Måske er billederne taget en tidlig morgen hvor vognen lige har forladt sin remise. 19'eren vendte jo normalt ved sløjfen i Østrigsgade / Øresundsvej.

1959: Billedet her er taget fra hjørnet af Italiensvej, ind mod byen. Atter
skimter man et af Amagers vartegn - vandtårnet i Lergravsparken.

22. april 1972: Den sidste billet

"Linie Irma" på vej ind mod byen.
Foto-arkiv: Erik V. Pedersen

Sporvognsspor til himlen?

Oktober 1972: Et halvt år efter Københavns sidste sporvogn er kørt for sidste gang bliver skinnerne taget op de fleste steder.
   Tredive år senere ligger de dog stadig under asfalten på fx Amagerbrogade!

 

Sundby Hospital (nu Amager Hospital) formentlig omkr. 1945, med Italiensvej t.v. og Backersvej t.h.
   I en periode havde linie 5 en vendesløjfe dér på hjørnet.

 

Og endnu tidligere:

Sundby Forsørgelsesanstalt var hospitalets oprindelige navn. Det blev opført af Tårnby Kommune i 1894, men omdannet til hospital af Københavns Kommune i forbindelse med Sundbyerne blev indlemmet i København 1.1.1902.