Ca. 1989

Bygningen er en del af den beboelseskarré fra 1902 som også består af nr. 9-11 og Tyrolsgade 6. Fotos: Susan Smith.

Bagsiden af nr. 15 i 2009

Mellemspil:

Billedet herover er taget i 1936 i baggården til Saltholmsvej 8. Yderst til højre står Ove og Grethe Jensen. Billedet tilhører Annette Johansen som er datter af Grethe.

Men lørdag er den åben; 1996 (foto: ss)

Udhængsskab 2004

Men mange år før da: Dette 'vinkelhus' lå i Spaniensgade nr. 21 i begyndelsen af 1940'erne.
   Indtil omkr. 1950 endte Spaniensgade blindt tæt bag Røde Kro Teater. Se de ældre gadekort over området. Kort før Lyongade drejede Spaniensgade nemlig mod øst i stedet for at ende i Øresundsvej. Den sidste, sydligste, del af nuværende Spaniensgade hed dengang Kraingade.
   De to første billeder herunder er set mod vest, det tredje mod øst:
 

På det nederste af de to billeder til højre ser man i baggrunden lidt af den etageejendom som er beskrevet længere nede på denne webside: Minorkagade 22 / Rødegård 2B.
   Læg mærke til lygtepælens hvidmalede sokkel; sådan gjorde man under besættelsestidens mørklægninger.
 

På billederne ser man de første af de uromantiske betonelementer blive rejst til den 'smukke' bygning som ses lidt længere nede ...

Sommer 2007 ser forsiden af bygningen sådan ud:

Forhåbentlig er bygningen pænere i virkeligheden end på billedet 

Salgsannonce marts 2009
 

Vinkelret på Spaniensgade, dér hvor der i gamle dage lå disse huse i Kraingade, ligger i dag et moderne socialcenter

1930 (SvB)

Røde Kro Teater lå på Øresundsvej 35 helt tilbage fra 1892, og indtil det måtte lade livet i 1961 til fordel for en moderne beboelsesejendom. Det samme gjaldt restauranten og varieteen Amager Landsbyen som lå inden for til venstre i smøgen bag Minorkagade ('Gissegyden'), før man kom hen til teatret.
 

[1] I sin herlige lille bog "Gyden" fra 1948 fortæller Asger Nielsen, at det rigtige navn for Dyvekegården i virkeligheden er Svanelejegård, at den er bygget på Chr. II's tid, og at den antagelig har været anvendt som jagtslot (!) Asger Nielsen tilføjer at gården nu 'nyder sit otium' på Frilandsmuseet i Lyngby.

Fire fotos mere af Poul-Erik Pløhns familie i 'Gissegyden' (Minorkagade):
1) Grethe Karen Marie Aagaard og broren Poul Villiam Aagaard; 1930 -
2) Ellen Marie Kristine Aagaard med datteren Grethe; 1932 -
3) Grethe forrest; 1932 -
4) Storebror Poul med Grethe på armen; 1932 ...

1)

2)

3)

4)

1931: Socialist Rasmussens hus i nr. 1

Minorkagade lå imellem Frankrigsgade og Øresundsvej jf. gadekortene på Amager-forsiden. Huset på billedet herover er for eksempel det samme som man ser på websiden om Frankrigsgade via-a-vis Frankrigshusene, på hjørnet af den del af Minorkagade som i dag er Wittenberggade.

1930: Huset nærmest fotografen (nr. 26-28) blev nedrevet 1944.

1931: Nr. 38-40

Det højeste af husene på billedet t.v. herover eksisterer stadig! Førhen hed det Minorkagade 22, i dag er det Rødegård 2B. De tre dugfriske fotos herunder af huset (som er bygget i 1900) tog Poul-Erik Pløhn i juni 2009:

Samme huse igen som på 1930-billedet, med
Dyvekegårdens have inde bag plankeværket.

To billeder fra 1930

Lidt af Dyvekes Gård set fra Minorkagade; nedrevet 1940.

Minorkagade blev nedlagt omkr. 1961-62.

I efteråret 2007 bliver Rødegårdparken renoveret til behagelig ukendelighed. Anlægget gøres mere åbent, bunkerne og en del træer og buske forsvinder, der stilles nye gadelygter op, og de hos visse tørstige sjæle så populære bænke ud mod vejen bliver fjernet. Parken trækker sig længere bagud.

Det høje hus er gadens nr. 47, 47A og 47B som blev bygget 1914. Bag trætoppene i baggrunden kan man lige netop ane skelettet omkring en af gasbeholderne bagerst i Lergravsparken.

Den høje beboelsesejendom er Moselgade 29-35 (fra 1938), og midt i billedet kan man lige netop ane spidsen af Børnegården i Sundby; også den er bygget i 1938.

Læg på begge disse billeder også mærke til den gamle Irma-afdeling - og at navnet dengang og i mange år blev stavet JRMA.

... og fra november 2007 (ss)

Carl Christensens Dyveke Kro foreviget af Sv. Braarup 1931.

Men nej! Kroen er genfødt i januar 2005. Ikke som almindelig bodega, kro eller spiserestaurant, men nu beregnet til mere løsslupne bevægelser, om jeg så må sige. Nu kalder stedet sig nemlig CitySwingers og har sin egen hjemmeside.
   I april 2009 besøgte en voksen mand som kalder sig Bubber stedet og lavede et TV2-program om dets aktiviteter.

2002

2005

De ældste af os husker og genkender endnu krostuen og møblerne.
 

I den lave bygning i forgrunden på billede 2 ligger ældrecentret med det nostalgiske navn Sløjfen, men før det (og før bogbussen som en gang om ugen standsede i sløjfen) var der bibliotek dér. Karreerne bag centret er hhv. Øresundsvej 59-63 (som ligger med bagsiden langs Weimargade) og Wittenberggade 3-13. De er alle bygget 1962 (bortset fra andelsboligerne i Wittenberggade 9-11 som er fra 1934) og indgår nu som en del af E/F Wittenberghus.

Øresundsvej 143-145 - til højre fotograferet i februar 2002, nu uden Vølunds gamle fabriksbygninger. På billedet herunder troner Vølunds enorme ruiner stadig i baggrunden:

Marts 2000. Foto: ss

Endnu i 1960'erne og måske længere bestod bygningerne forrest af I.C. Nielsens Liste- og Rundstokkefabrik A/S og af Frode Olsen & Co. Snedkeri A/S & Amager Træ- & Krydsfinérhandel A/S.

Samme område 2007:

Det sidste stykke af Øresundsvej set mod vest fra stien langs Amager Strandpark. Den store nye bebygelse på Vølund-grunden hedder Øresund Strandpark. Fotograferet af Susan Smith (ss) i januar 2009.

Sådan så samme hjørne ud i beg. af 2000.

Saltsøpavillonen

I den flotte bog 'Amager' (2002) kan man læse, at restauratør Ludvig Svane i 1915 etablerede Strandpavillonen - som senere kom til at hedde Saltsøpavillonen - ved hjørnet af Øresundsvej og Amager Strandvej. Her kunne bl.a. badegæsterne på vej til eller fra Helgoland og stranden vederkvæge sig i festligt lag.
   Ifølge en kilde blev etablissementet senere overtaget af først Elise Rasmussen og derefter af Chr. Gregersen. Omkring 1939 lod Gregersen Arthur Funch Johannessen forpagte Saltsøen, indtil den lukkede og slukkede og blev revet ned i sommeren 1948. Derefter blev området overtaget af Vølund som så opførte den lange bygning med de mange vinduer som ses på det sort-hvide foto herover.
   De første af følgende billeder tilhører Bjørn Funch som er søn Saltsøpavillonens sidste forpagter. Hvor intet andet er anført er de alle taget 1946-1947.

Jagtselskabet startede ofte en herlig tur til Saltholm med et besøg i Saltsøpavillonen. Nummer fire fra venstre bagerst er Saltsøens forpagter Arthur Johannessen.

Af og til fik fruerne lov at komme med, men vel næppe med helt over på Saltholmen?    Nr. 2 dame fra venstre er Bjørn Funchs mor Elna Johannessen. Andre personer er bl.a. Arthur J., Carl og Hans Damhave, Peter 'Ras' og Else.	Billede fra o. 1925-30, fra før der blev anlagt rigtige fortove på området.	Her var det. Foto fra 1987 af arealet langs Amager Strandvej umiddelbart nord for Vølund ved hjørnet af Øresundsvej.
Ca. 1945: Store fætter Erling Hansen med lille Bjørn i hånden	Bjørn i luftgyngen med tivolibossen hr. Hansen.	Og her er de to en tur på karrusellen. I baggrunden i hvid skjorte anes Bent Hansen.
Antagelig vinteren 1947. I forgrunden den brostensbelagte Øresundsvej.    Premier Is kostede 25, 35 og 50 øre - og i den lille runde pavillon midt i billedet blev der spillet musik om sommeren.	Samme vinter. Her er Saltsøen set fra Amager Strandvej som dengang stadig blot var en jordvej fra da den hed Krudttårnsvej og var en militær forbindelsesvej mellem krudthusene langs kysten.

Måske den allersidste regning. Den blev udstedt efter at restaurationen var lukket og blev aldrig betalt, selvom Bjørn Funch (f. 1941) som barn var en habil inkassator.

---

De tre næste billeder er taget i midten af 1930'erne og tilhører Anne-Marie Gregersen, som er barnebarn af Saltsøens ejer Chr. Gregersen:

Chr. Gregersen

Frokost med gæster

Knud Gregersen

Disse fire billeder - af etablissementets endeligt - er taget af Erik Johansen i sommeren 1948 og tilhører Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
   Tom og forladt, slukket og lukket ligger den førhen så populære Saltsøpavillon en kort stund, før Vølund river det hele ned og bygger en stor maskinhal på grunden.

Disse tre fotos er taget fra hjørnet af Amager Strandvej.

Det sidste stykke af Øresundsvej før Strandvejen og Helgoland; 1948.

Og så alligevel et billede mere af Saltsøpavillonen (t.h.), ligeledes taget af Erik Johansen. Det er set mod vest i oktober 1936, da man anlagde stien fra Amager Strandvej ud til badeanstalten Helgoland:

(Billedet tilhører lokalarkivet)