Dette er venstre side af vejen - dvs. de ulige
husnumre
Inklusive sidehop til
Spaniensgade m.fl.
Tæller for hele
webstedet
Det er på godt og ondt i høj grad et uensartet byggeri, der præger vore dages
Øresundsvej.
(Billedet er taget i april 1988 og tilhører Bjørn Funch; prik og
forstør det.)
Genvej til Øresundsvejs sydside, de lige numre: klik
her!
* Krak-skitse over Øresundsvej og
dens sidegader i 1931
og i
1950. *
Forretninger og fabrikker mv. på Øresundsvej 1955: Klik her! *
Øresundsvej-kvarteret med samtlige gader og husnumre i 2005:
Klik her!
Den første beboelseskarre - husnr. 1-3 - er bygget i
1900 og ligger på venstre side af Øresundsvej imellem
Amagerbrogade og Drogdensgade. Nummer 3 hører sammen med
Drogdensgade 22.
2006
De to hjørner af Drogdensgade: det
venstre er det vestlige, det højre det østlige. På
sidstnævnte hjørne lå førhen
Rugbakkens Skole.
På det lidt ældre billede herunder er den nuværende bygning med
ungdomsboligerne i nr. 9-11 under opførelse; de hedder
meget opfindsomt Rugbakken Ungdomsbolig (FSB/Foreningen
Social Boligbyggeri); senere er de ændret til at hedde
Kollegiet Rugbakken:
Beboelsesejendommen bagerst ligger i passagen som løber
parallelt med Øresundsvej, men dens husnumre er
Drogdensgade 13 og 15.
Jeg tog billedet i sommeren 1979. Den lave bygning i forgrunden
hører til Rugbakkens Skole.
Øresundsvej 9 i 1931. Dette hus lå
umiddelbart til højre fra skolen.
Foto: Svend Braarups billedsamling.
Øresundsvej 11 i 1931.
Huset blev nedrevet 1939.
Foto: SvB.
Bag disse to huse skimter man i 1931 toppen af
Drogdensgade 13-15 - som i dag ser
således ud
Drogdensgade 13-15 I 2009 ser
facaden sådan ud ud mod Øresundsvej:
Bygningen er en del af
den beboelseskarré fra 1902 som også
består af nr. 9-11 og Tyrolsgade 6.
Fotos: Susan Smith.
Bagsiden af nr. 15 i 2009
Øverst oppe i Drogdensgade 15, på 4. sal
til højre, boede min morbror og tante i
1930'erne og 40'erne. I dag er
lejligheden til højre lagt sammen med
den til venstre - og deroppefra tog
Tanja Ascherl i 2009 disse fire billeder
af gården mellem husene i hhv.
Tyrolsgade og Saltholmsvej:
Venstre og højre hjørne af Saltholmsvej.
Øresundsvej 17 er midt i den nylig og
nydeligt renoverede lyse facade. Huset
fra 1894 og består desuden af
Saltholmsvej 11. I baggrunden skimter vi Herolds Varehus.
Mellemspil:
Billedet herover er
taget i 1936 i baggården til
Saltholmsvej 8. Yderst til højre står
Ove og Grethe Jensen. Billedet tilhører
Annette Johansen som er datter af
Grethe.
Husnr. 19 og 19A med de flotte, men uens
facader, ligner to huse som er bygget
sammen, men det er tilsyneladende kun ét
- bygget omkring 1880.
Foto: ss, marts 2009
Herold's Varehus fortjener sin egen lille del af
denne webside
eller Tiøresbasaren, som vi kaldte
varehuset, da Morfar var
dreng ...
Amagers måske mest
berømte og sejlivede
forretning, efter at Regama lukkede.
Kendt fra tv og ugeblade mv. Med alverdens skøre og skønne små
lattervækkende
legetøjsdimser og corny kitch fra da Ruder Konge var
Knægt. Bare jeg havde min nattergalefløjte endnu! Butikken har ligget på Øresundsvej 21 og næsten set sådan ud lige siden 1923;
huset er bygget 1850.I 2007 går Herolds
Varehus online med egen
hjemmeside, hvabehar!
1979
Klik på kameraerne!
Omtale i ugeblad 1998:
2002
Omtale i månedsmagasin 1983:
Men lørdag er den åben; 1996 (foto: ss)
1982
Udhængsskab 2004
Omtale i lokalavis 2006:
Vinduesudstilling 1996
(foto: ss)
1996
De tre
billeder i denne række er taget af
Flemming Lamberth; de tilhører SULFA.
1997
1997
Øresundsvej 21B
= bag ved Herold, marts 2009:
Susan tog de fire fotos
Varehusets bagparti
Cykelstier på Øresundsvej! Susan tog
disse billeder i 2009 under og efter anlæggelsen:
Fotos fra 17.8. og 11.9.2009
Mellemspil om Spaniensgade
- men kun stykket mellem Lyongade og Øresundsvej
(det andet stykke ses på siden om Frankrigsgade)
Sidegaden
på billedet er Spaniensgade som her løber
ud i Øresundsvej skrås over for hvor Kirkegårdsvej begynder.
Huset med frisørsalonen og
kjoleforretningen bliver senere revet
ned, og i en årrække ligger gadehjørnet
hen som en hærget byggetomt. De tre
billeder er taget af Flemming Lamberth
omkr. 1979.
Men mange år før da: Dette 'vinkelhus' lå i Spaniensgade
nr. 21 i begyndelsen
af 1940'erne.
Indtil omkr. 1950 endte Spaniensgade blindt tæt bag Røde Kro
Teater. Se de ældre gadekort
over området. Kort før Lyongade drejede Spaniensgade
nemlig mod øst i stedet for at ende i Øresundsvej.
Den sidste, sydligste, del af nuværende Spaniensgade
hed dengang Kraingade.
De to første billeder herunder er set mod vest, det tredje mod øst:
På det nederste af de
to billeder til højre ser man i
baggrunden lidt af den etageejendom som
er beskrevet længere nede på denne
webside: Minorkagade 22 / Rødegård 2B.
Læg mærke til lygtepælens hvidmalede sokkel; sådan gjorde man under
besættelsestidens mørklægninger.
I sommeren
2006 nedriver man de små huse som lå bagved husene på billedet
herover, dvs. over mod Tyrolsgade hvis
facader dermed for en stund ligget
blottet set fra Øresundsvej.
Dermed reduceres
atter engang antallet af de (næsten) oprindelige bygninger i en af Sundbyøsters gamle
landsbygader.
Efterår
2006 går man i gang med at bygge nyt hus ved siden af Herold,
altså
på det vestlige hjørne af Spaniensgade.
På billederne ser man de
første af de uromantiske betonelementer
blive rejst til den 'smukke' bygning
som ses lidt længere nede ...
Januar 2007
Mens det nye hus er under
opførelse kan man her, til højre i
billedet til højre, se bagsiden af
Herolds gamle hus. Og bag det - dvs.
over for Herold - ser man facaden af
Øresundsvej 16, 16A og 16B plus den
første karré på Kirkegårdsvej, nr. 1-5.
Sommer 2007 ser forsiden
af bygningen sådan ud:
Januar 2007
November 2007 er bygningen færdig og
taget i brug. Et noget særpræget syn vil jeg mene; det
passer ind i gadebilledet som en spyflue
på en spandauer.
Forhåbentlig er bygningen
pænere i virkeligheden end på billedet
Salgsannonce marts 2009
Obs! Denne webside om Øresundsvej Nord er inklusive
Spaniensgade mellem Øresundsvej og Lyongade. Resten
af Spaniensgade er med på
Frankrigsgade-siden.
Begyndelsen (eller rettere slutningen)
af Spaniensgade set fra Øresundsvej. De
sort-hvide fotos er taget af Flemming
Lamberth o. 1984. Farvebilledet tog jeg i 2003.
Ca. 1984
2003
Herunder: Samme sted i
Spaniensgade set fra den modsatte side.
De høje huse i baggrunden ligger på Øresundsvej. Den røde
etageejendom til venstre strækker sig hen over det område hvor
Røde Kro
Teater i sin tid lå.
Det gamle hus i forgrunden herunder, med det mildt sagt temmelig utætte tag,
er formodentlig 'Kurvemagerens Hus' i Kraingade.
I 1930 blev dette billede
af huset taget til Svend Braarups
samling:
To billeder mere (fra januar 2007) af gamle Krainsgades nu
længstlevende og sejlivede bygning, som nærmest er en ruin. Nemlig det
lille hus med den relativt høje skorsten som også ses på
billederne herover.
Billedet herunder er taget fra et
trappevindue i Tyrolsgade 21, hen over det igangværende byggeri
bag ved Herold.
I oktober 2012 tog Ib Techt disse fotos af det gamle
hus plus dets 'sidebygning':
Januar 2007
Oktober 2012
2013-15 sker der noget
med det lille, gamle hus. Det bliver
nemlig nedrevet. Og der bliver i stedet
indrettet og indhegnet et lille grønt
område for nærmiljøet:
Begge fotos: SS, december
2013
Det færdige anlæg,
fastholdt af Karin Andersen i september
2015
Vinkelret på
Spaniensgade, dér hvor der i gamle dage
lå disse huse i Kraingade, ligger i dag
[2006]
et moderne socialcenter, som imidlertid
senere skiftede navn til
"Socialcenter København,
Voksenenhed Amager". Det hedder det i
2015.
1930 (SvB)
Juni
2006 (ss)
Spaniensgade i vore
dage mellem Tyrolsgade og
Lyongade set i retning af
Frankrigsgade:
Foto: Ib Techt, oktober 2012.
Fra Øresundsvej så hjørnet af
Spaniensgade således ud
i 1996. Foto: Flemming
Lamberth/SULFA
Fra
Spaniensgade til Moselgade
Det østlige hjørne af Øresundsvej / Spaniensgade.
Huset som er bygget 1901 burde renoveres og sættes pænt i
stand. Men det ser da i det mindste ud til at være beboet:
2006
2003
Hvad søren! Læser
husejeren med her? I eftersommeren 2008
kommer der stillads op ved
hjørnehuset, og nu skal det
åbenbart shines op.
Marts 2009 fotograferede Susan Smith huset således:
Cafe
Sundet på Øresundsvej 29,
fotograferet engang i
1920'erne(?) og i 2005 ovre fra
Kirkegårdsvej.
Huset er fra 1906.
Det gamle hus til højre for værtshuset
på det sort-hvide billede blev revet ned
i 1960, for i 1962 at blive erstattet af en moderne
beboelsesejendom.
Karin Andersen tog dette stemningsbillede
af cafeen i november 2013
Huset til venstre for
cafeen er det som ligger
på hjørnet af Spaniensgade.
Nr. 31-37-bygningen ligger hvor
Røde Kro Teater lå indtil 1961. Allerede i 1962
opførtes Foreningen Socialt Boligbyggeris karré som også består af Rødegård 14-18.
Ejendommen er navngivet efter ... godt gættet! ...
Røde Kro. Ikke 'Rødekro' ...
På dette gamle billede af
portalen foran Røde Kro Teater i 1908 ser vi bl.a. det
hus som har skabt det omtalte gavl-ar på farvebilledet
til højre. Bemærk også datidens åbne rendesten hvori der
løb 'delikat' overfladevand på vej ud mod Pløresund
...
Vore dages 'Røde Kro' er
en stor etageejendom bygget hvor morskabsteatret lå.
(RødeKro her staves i to ord; Rødekro er en stationsby i
Sønderjylland!)
Ikke mindst Røde Kro Teater fortjener sin egen lille
del af denne webside
Røde Kro Teaterlå på Øresundsvej 35 helt tilbage fra 1892, og
indtil det måtte lade livet i 1961 til fordel for en
moderne
beboelsesejendom. Det samme gjaldt restauranten
og varieteen Amager Landsbyen som lå inden for til venstre i
smøgen bag Minorkagade, før man kom hen til teatret.
Annonce fra 1915-16
Indgangsportalen i 1961.
Facaderne på højre side af smøgen er i
virkeligheden bagsiden af huse i
Minorkagade.
Set den modsatte vej, altså ud mod
Øresundsvej, omkr. 1962.
Indgangen omkring 1905.
Vil du vide mere? Så
læs Svend
Ole Nielsens flotte bog Røde Kro Teater
1892-1961
- udgivet af Sundby
Lokalhistoriske Forening
og Arkiv, 2001.
'Amager Landsbyen' i
1961.
Postkort med prospektmaleri af J.L.J. Ridter fra
1902, gave fra Østerbro Lokalhistoriske Arkiv.
Smøgen ind til teatret. Derefter
indgangen til Minorkagade, bunkerne i
Rødegårdparken og bagerst beboelsesejendomme ved
Moldaugade og
gaden Rødegård; foto fra ca. 1960.
Billedet herunder tilhører Helle Brennalt. Det er fra o. 1887 og
viser familien Egvad i dennes
have nær ved Røde Kro. Drengen hedder
Conrad Daniel Egvad og er Helle Brennalts morfar. Søsteren
hedder Constance
Johanne. Det vides ikke hvad børnenes forældre (dvs. Helles oldeforældre) hed til fornavn. Muligvis
blev oldefar
på et tidspunkt rektor ved Klaumans Skole omme i
Frankrigsgade.
Svend-Erik Lindberg har researchet i
Helle Brennalts slægtshistorie og
supplerer nu med følgende oplysninger: HB's morfar er født 7. marts
1882 og døbt Conrad Daniel Kofoed
Sørensen. Forældrene er skolelærer Jens
Christian Sørensen og hustru Øllegaard
Constance Koefoed. De bor i 1882 på
Amagervej 43. Navnet Egvad er tilføjet
iht. kongelig bevilling af 21.7.1900. I folketællingen 1.2.1890 bor de på Øresundsvej 33, st. På dette
tidspunkt er Jens Christian Sørensen
skoleinspektør sandsynligvis på skolen
med samme adresse, nemlig den første
Sundbyøster Skole. På
folketællingsskemaet kan man også se, at
datterens fulde navn var Ingeborg
Constance Johanne Koefoed Sørensen.
(sakset fra en lokalavis ca. 1983)
Røde Kro-indgangen i
forgrunden, og til højre Rødegård som af
og til også kald(t)es
Dyvekes Gård[1].
Husnumrene er 35-39. Begge billeder er
fra 1931 og tilhører Svend Braarups
samling; de er venligt udlånt af Sundby
Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Herunder har vi den gamle gård i widescreen. Gården blev nedrevet i august 1940. I
stedet blev der bygget bunkere ud for
Rødegårdparken.
[1] I sin herlige lille bog "Gyden" fra
1948 fortæller Asger Nielsen, at det
rigtige navn for Dyvekegården i
virkeligheden er Svanelejegård,
at den er bygget på Chr. II's tid, og at
den antagelig har været anvendt som
jagtslot (!) Asger Nielsen tilføjer at
gården nu 'nyder sit otium' på
Frilandsmuseet i Lyngby.
I 2013 modtager Poul-Erik Pløhn følgende
svar fra en museumsinspektør ved
Frilandsmuseet på sine spørgsmål om
Dyvekes Gårds skæbne. Husnummeret i
overskriften må være en fejl:
”Dyvekes Gård”,
Øresundsvej 55, Sundbyvester. Bygningen
er et to-etages bolighus, af type
svarende til en lystejendom, og var
oprindeligt tilknyttet en
landejendom, Dyvekes gård, også
kaldt Svanelejegård. Bygningen blev
nedtaget i 1942, og tilstanden
beskrevet som ringe ved
nedtagningen.
Bygningen er i nedtagningen særdeles veldokumenteret. Huset blev
hjemtaget til en påtænkt udvidelse
af Frilandsmuseets restaurant.
Bygningen blev dermed i sin tid
hjemtaget til driftsfunktion, og det
var aldrig meningen at den skulle
indgå i samlingen af
museumsbygninger.
Projektet blev ikke realiseret, og i
1970érne verserede en sag om
tilbagelevering af bygningen til
Sundbyvester på det lokale museums
anmodning. I korrespondancen fremgår
det at tilstanden på de magasinerede
bygningsdele ikke vil være egnede
til en genopførsel, men forventeligt
kun kan anvendes som forlæg for
rekonstruktion.
I 1977 godkendte Rigsantikvar PV Glob Dyvekes Gårds afhændelse til
genopførsel på sit hjemsted. Det
blev dog ikke effektueret. Der har
løbende været forespørgsler på
Dyvekes gård, men ingen er
resulteret i en faktuel
tilbagelevering."
Tak for tilsendte!
Huset her (nr. 37) er det som ligger til højre for
smøgen ved Røde Kro Teater - og til
venstre for indkørslen til Minorkagade.
Billedet til højre er huset som det så ud da det i 1931 blev taget
til Svend Braarups album - og herunder
som det stadig tog sig ud omkr. 1958:
(Gengivet her if. aftale
med Tårnby Lokalarkiv)
I
forgrunden til højre har vi her landsbysidegaden
Lissagade
som blev opslugt af den vestlige side af
Rødegårdparken.
Den høje firkantede gavl yderst til venstre i billedet er husnr.
29, hvor Cafe Sundet ligger. Cirka midt
i billedet er et af husene Sundbyøster
Skole; se websiden om
skolerne på Øresundsvej.
1912
I
efteråret 2007 bliver Rødegårdparken
renoveret til behagelig ukendelighed.
Anlægget gøres mere åbent, bunkerne og
en del træer og buske forsvinder, der stilles nye gadelygter
op, og de hos visse tørstige sjæle så
populære bænke ud mod vejen bliver
fjernet. Parken trækker sig længere
bagud.
Fotografen er gået lidt baglæns
og har nu ryggen mod øst.
Husnr. 41 skimtes bag den hvide bil. Huset er bygget
1960.
Vi ser her nogle af
de daværende (juni 2005) træer i Rødegårdparken plus de to hjørner af gaden
ved navn Rødegård, hvis to dele parken ligger imellem.
Videoudlejningen lå åbenbart først (eller
desuden) på Øresundsvej 28, hvis man skal tro
medlemskortet fra 1995 herunder. Og det skal man ...
Så kom kunsten til
Øresundsvej: Fra 2015 kan man ved nr. 41
fryde sig over Eske Kaths flotte maleri
- som Karin Andersen fotograferede 'på
bestilling' i august 2015:
Daværende husnr. 43 og 45
fotograferet i 1931. (SvB)
To billeder velsagtens fra omkr. 1920, da
der blev kloakeret ud for Rødegård og Lissagade
vis-a-vis den nuværende Lynettevej:
Det høje hus er gadens
nr. 47, 47A og 47B som blev bygget 1914. Bag trætoppene
i baggrunden kan man lige netop ane skelettet omkring en
af gasbeholderne bagerst i
Lergravsparken.
Endnu
længere bagud, altså mod øst. Huset med nr. 47B (plus nr. 47 og
47A) er bygget 1914 og nr. 49
i 1937; sidstnævnte
opgang er imellem de to hvide butiksfacader.
2005
Nr. 49 igen - i marts 2009 (ss)
Og et brevhoved fra 2000:
Nr. 49 i 1931 (SvB).
Daværende husnr. 51 og 53 i
1931 (SvB). De fleste af småbygningerne
blev revet ned i november 1947, muligvis
i forbindelse med Moselgades åbning ud
til Øresundsvej.
På billedet fra beg. af 1940'erne herunder ser man tydeligt at
Moselgade dengang endte bagved husrækken over for
Kastrupvej:
Den høje
beboelsesejendom er Moselgade 29-35 (fra
1938), og midt i billedet kan man lige
netop ane spidsen af Børnegården i
Sundby; også den er bygget i
1938.
Læg på begge disse
billeder også mærke til den gamle
Irma-afdeling - og at navnet dengang og
i mange år blev stavet JRMA.
Nuværende nr. 51 er huset på det nuværende venstre
hjørne af Moselgade. Som det ses på billederne herover lå der her en stor
brændselsforretning ved navn Kulhusetog
senere en bådehandler og isenkræmmer. Nu
står der "Minhaj Youth Center" på
skiltet.
De nu hvidkalkede bygninger er fra 1880 med diverse om- og
tilbygninger i 1922.
2002
Og her har vi så Kul
Huset på hjørnet, fotograferet af Arne Persson
omkring 1960;
billedet er lånt af lokalarkivet.
Erik Johansen har dateret sit billede 'august 1947', og
så må det jo være rigtigt*) - at Moselgade først blev ført
igennem til Kastrupvej på det tidspunkt ... *) Og så var det alligevel forkert, for begge
disse billeder er taget den 5. april 1948! På
fotoet herunder ser vi tydeligt, at der allerede dengang
var en frugt og grønt-butik - senere kaldet Det Lille
Grønttorv - på det ligeledes senere hjøjre af Moselgade.
Gaden, som vi ser en bid af til højre, med cyklen, er
daværende Wartburggade:
Det højre
hjørne af Moselgade og Øresundsvej set fra
Kastrupvej. Hvor apoteket nu ligger i den lille
basarbygning, lå tidligere først Det Lille Grønttorv
og senere en Irma. Husnr. 53. Foto fra juni 2005
...
I 1938 så Wartburggade sådan ud ifølge
fotografen Erik Johansen.
Før Dyveke Apotek
flyttede hen i den lave basarbygning på
hjørnet af Moselgade lå det her i nr.
55A i et noget mere rigtigt hus som var
bygget 1933. Billedet er fra 1955. De to
kunst-receptkuverter herunder er vel fra
o. 1985?
Det ombyggede stuehus til gården
'Øresundshøj'
fra 1880 er stadig i fuld vigør
som Dyveke Kro (husnr. 55B) med gårdhave og det hele - men
desværre kun indtil omkring 2003. I 2004 ser det ud til at de seneste
ombygninger ikke var nok; nu virker kroen sølle og helt udslukt.
Carl Christensens Dyveke
Kro foreviget til Sv. Braarups album 1931.
Men nej!
Kroen er genfødt i januar 2005. Ikke som almindelig bodega,
kro eller spiserestaurant, men nu
beregnet til mere
løsslupne bevægelser, om jeg så må sige. Nu
kalder stedet sig nemlig CitySwingers og har sin egen
hjemmeside.
I april 2009 besøgte en voksen mand som kalder sig
Bubber stedet og
lavede et TV2-program om dets aktiviteter.
2002
2005
Og længe
før da ...
Tak til Bjørn Funch for disse hyggelige
billeder fra en privat 65-års fødselsdag
på Dyveke Kro i 1980:
De
ældste af os husker og genkender endnu
krostuen og møblerne!
Før anlæggelsen af
Weimargade (og Wartburggade) i
begyndelsen af 1930'erne var der ingen
sidegader der gik mod nord fra
Øresundsvej på stykket imellem nuværende
Moselgade og Østrigsgade.
Dette billede af de gamle huse nr. 57 og 59 er fra 1931 (SvB). Bag dem skimter
man toppen af
Lergravsvejens Skole omme i
Wittenberggade.
SvB havde også dette
billede fra 1931, og han noterede sig at
det er Øresundsvej nr. 63-65. Ellers
skulle man næsten tro at adressen måtte
være Wittenberggade, så tæt som husene
tilsyneladende ligger på skolen bagved.
Men det skyldes kameraobjektivets ret lange brændvidde (tele). På
det store luftfoto fra slutningen af
50'erne herunder kan man
nederst i billedet se de to huse. Der er tydeligvis en vis afstand imelem
dem og skolen:
De to billeder her over foreligger nu i en højere opløsning.
Foto fra 1918 af cirka samme
husrække igen.
Bygningerne længst til højre (dvs. mod øst) på disse billeder må
have ligget meget tæt på Østrigsgade og til dels på det område som i 1929 blev
inddraget til den såkaldte sporvognssløjfe, oprindelig Linie 5's endestation og
senere Linie 19's.
Huse på Øresundsvej mellem
nuværende Weimargade og Østrigsgade,
dvs. hvor daværende KAB's boligkarré
fra 1962 ligger i dag.
Etageejendommen bagerst er sol- og bagsiden af Wittenberggade nr. 9-11 som blev
bygget 1934.
1936
For- og bagside af
et prospektkort fra 1906. Fotografiet er taget ca. fra hjørnet
af Kongedybs Allé i retning mod den senere
sporvognssløjfe,
og vi ser igen området fra Weimargade til Østrigsgade.
Vandtårnet og dets skæbne er beskrevet her.
Sammenlign
med de to nutidige farvebilleder af samme område herunder.
Knap 50 år senere - i
1953 - lavede maleren F. Frandsen dette
billede af samme motiv som det da så ud:
(Tak for tilsendte)
Kortet blev afsendt juleaften 1906 til
Hans V. Andersen om bord på S/S Asger Ryg.
Det øverste foto i denne ramme er ligeledes taget fra
hjørnet af Kongedybs Allé. Den oprindelige KAB-ejendom er nu en
del af E/F Wittenberghus og har adressen Østrigsgade 46-50 med
opgange på østsiden ud imod den gamle
sporvognssløjfe.
Denne boligblok er stod færdigbygget 1962. Fra de øverste
etager er der endnu i 2003udsigt til Øresund, Saltholm,
Sverige og Barsebäck. Men i vore dage spærrer de nye
boligkarreer på
Vølund-grunden for udsigten.
I den lave bygning i forgrunden
på billede 2 ligger ældrecentret med det nostalgiske
navn Sløjfen, men før
det (og før bogbussen som en gang om ugen standsede i sporvognssløjfen) var der bibliotek
dér. Karreerne bag centret er hhv. Øresundsvej 59-63 (som
ligger med bagsiden langs Weimargade) og
Wittenberggade 3-13. De er alle bygget
1959-62 (bortset fra de selvstændsige andelsboliger i
Wittenberggade 9-11 som er fra 1934) og
indgår nu som en del af E/F
Wittenberghus.
Ved gavlen af Østrigsgade
50 så det lille græsbevoksede område
således ud på det nederste af de tre
billeder i juni 2014
2003
2005
Og det var netop på den mikroskopiske
kvadrat, at der pludselig blev anlagt en
lille flisebelagt forhøjning med tre
Københavnerbænke, et stort skakbræt og
en spøjs skulptur; sidstnævnte til minde
om fortidens sporvognssløjfe.
Desværre blev de to af bænkene fjernet allerede efter få dage,
efter sigende fordi de ældre
rollatorbrugere ikke kunne komme forbi
... De to fotos her under tog Egon Bruun
21.9.2015.
Obs! Denne del af Øresundsvej består af
hhv. Lergravsparken og Sundparken.
Se websiden om disse -
inkl. vandtårnet og gasværket.
(Rammen med tekst og billeder herunder kan også ses
på websiden om Lergravsparken)
Efter Lergravsparkens
grønne arealer ud mod Øresundsvej har vi
Sundparkens boligblokke fra 1940. De
blev moderniseret o. 1990, og i 2008 fik
alle lejlighederne store flotte altaner.
Billedet til højre er sakset fra en pjece fra omkring 1975. Det er
taget fra hjørnet af Messinavej.
Et kig ind langs
boligblokkene omkr. 1990.
På arealet ved hjørnet af
Øresundsvej og Strandlodsvej - bag den
bagerste del af Sundparken og til dels
oven på den tidligere gasværksgrund -
anlagde kommunen omkring 1980 en mængde
små nyttehaver til stor glæde for
pensionisterne i Sundparken.
Men i første omgang blev glæden kort, thi jorden var - naturligt og
forudsigeligt nok - stærkt forurenet.
Der blev renset og tilført ny jord, og
så genopstod de hyggelige haver. De to
farvebilleder tilhører 'SULFA' og er
taget af Fl. Lamberth i 1996.
Disse to grundplaner over området
stammer fra en kommunal pjece og er fra
1991:
Nu med låge ind til og hegn omkring
de små haver; november 2012.
Ja, lad dem vende ryggen til
hinanden i skam, disse to yndige postkasser anno
2012, som infantile graffitifreaks har 'tisset' på.
En fra hver side af Strandlodsvej:
Kunst skabt af kreativ kedsomhed?
Fra
Strandlodsvej til Amager Strandvej
Foto fra lokalplanforslag 1996.
Billedet er taget fra det nordøstligste hjørne
af det store (dengang) nøgne område på hjørnet af
Strandlodsvej / Øresundsvej.
Opslag
om farvefabrikken som lå på Øresundsvej 141,
sakset fra Kraks "Danmarks ældste forretninger;
1950".
Sakset fra en bog fra 1948 om
Københavns Havn.
Samme område som det sort-hvide
panorama øverst i rammen.
Med BC-37's herlige badmintonhal ved Strandlodsvej.
Foto: ss, 1997
Omkring 1996 flyttedes børnehaven, som
lå på Lergravsvej ved Østrigsgade, til
den store græsplæne bag ved
badmintonhallen på Strandlodsvej - pga.
metrobyggeriet. Her lå den nogle få år,
før de østamagerkanske nybyggerier tog
fart.
Billederne er tog Fl. Lamberth i 1997:
- set mod hhv.
Lergravsvej og med Vølund i baggrunden
Øresundsvej 143-147: Bag ved børnehavens
træbygninger, dvs. øst for disse, ser vi
her til højre en arbejdsvej anlagt
formentlig til transporter af
byggematerialer
(Foto: Fl. Lamberth, ophavsret: SULFA
Og til højre (øst) for denne så
husrækken således ud ligeledes i 1998
if. Fl. Lamberth:
1998
Øresundsvej 143-145 - til højre
fotograferet i februar 2002, nu uden
Vølunds gamle fabriksbygninger. På
billedet herunder troner Vølunds enorme
ruiner stadig i baggrunden:
Marts 2000. Foto: ss
Endnu i
1960'erne og måske længere bestod
bygningerne forrest af I.C. Nielsens
Liste- og Rundstokkefabrik A/S og af
Frode Olsen & Co. Snedkeri A/S & Amager
Træ- & Krydsfinérhandel A/S.
2002
Samme område 2007:
Måske var det her
omkring - hvis ikke, hvor så på
Øresundsvej? - i forbindelse
med disse snedkerier at Arbejdernes
Andels Boligforening i begyndelsen af
1920'erne anlagde værksteder som
forsynede de mange nye boliger med
paneler, stukke, dørkarme osv.:
Fodgængerovergangen på Øresundsvej ud
for Metro-stationen med boligblokkene
Øresund Strandpark fra 2003-05 til
højre. Den asfalterede sti har
forbindelse til bunden af vejen
Ved
Amagerbanen, og det er antagelig den
som engang bliver en del af
supercykelsti inde fra Københavns
centrum.
November 2012
Fra samme
sted som jeg tog billedet i 2012,
fotograferede Fl. Lamberth fra SULFA i
1998 Øresundsvej set mod vest - med
Amagerbanens gamle spor forrest på
tværs.
1998
Flyfoto fra 1930
plus/minus over hele maskinfabrikken
Vølunds område mellem Øresundsvej og
Lergravsvej. Tak for fotoet som
antagelig tilhører SULFA:
... med
Saltsøpavillonen nederst til højre -
og
Amagerbanens private sidespor til
venstre.
Vølund som vi husker den
- på vej til og fra Helgoland og
stranden før i tiden ...
Nærmest fotografen har vi administrationsbygningen som efter at
virksomheden lukkede i 1964
i nogle år fra omkr. 1968 husede den
første Amager
Lille Skole, der senere flyttede ud på Rodosvej 47, hvor
den nu har ligget i mange år. Desværre har
ingen på skolen selv nogen billeder af sin lokalhistoriske fortid.
Og dog. Nu er der vist nogen på vej ... I forlængelse af administrationsbygningen ser vi den markante kolos
hvor nogle af de store maskiner blev
fremstillet. Men det meste af Vølund
strakte sig mod nord langs Strandvejen
helt hen til Lergravsvej-kanalen.
Først omkring 2000 blev
den fjernet, og endda nåede jeg aldrig
at fotografere den - den vandpost som
stod på fortovet ud for Vølund, og som vi altid skulle
drikke af på vej til og fra Helgoland,
da vi var børn. Sådan så den ud:
Foto: nrj, 2013
Men i 2004 så resterne af
'min' vandpost ved Vølund sådan ud!
To-tre stemningsbilleder af Vølund,
fastholdt af Fl. Lamberth i efteråret
1998. På fotoet til højre herunder
skimter man Amagerbanens gamle sidespor
ind til lokomotivværkstedet på Vølund.
Som sædvanlig har SULFA ejendomsretten
til billederne.
I slutningen af 1990'er
var det bl.a. mere eller mindre
permanent loppemarked i Vølunds gamle
fabrikshal. Billederne her skyldes Fl.
Lamberth, og de tilhører lokalarkivet
SULFA:
1995
1995
1997
1998
1998
Der flages med splitflag - for lidt
kongelig har man vel lov at være!?
Det sidste stykke af
Øresundsvej set mod vest fra stien langs
Amager Strandpark. Den store nye bebygelse på Vølund-grunden
hedder Øresund Strandpark. Fotograferet
af Susan Smith (ss) i januar 2009.
Sådan så samme hjørne ud
i beg. af 2000.
2009 - og 2012:
I marts 2004 ser
der sådan ud, når man står med ryggen
til Amagerbanens stationsbygning ved
Krimsvej og kigger mod nord.
Vi har her det gamle jernbanespor, hvor skinner og sveller er ved
at blive fjernet - og fotoet til
højre er facaden af en bid af
bygningerne fremme på nyanlagte Øresund
Parkvej, som før også var en del af
Vølunds fabriksområde:
I den flotte
bog 'Amager' (2002) kan man
læse, at restauratør Ludvig
Svane i 1915 etablerede
Strandpavillonen - som senere
kom til at hedde
Saltsøpavillonen - ved hjørnet
af Øresundsvej og Amager
Strandvej. Her kunne bl.a.
badegæsterne på vej til eller
fra Helgoland og stranden
vederkvæge sig i festligt lag. Ifølge en kilde blev etablissementet senere overtaget af først
Elise Rasmussen og derefter af
Chr. Gregersen. Omkring 1939 lod
Gregersen Arthur Funch
Johannessen forpagte Saltsøen,
indtil den lukkede og slukkede og
blev revet ned i sommeren 1948. Derefter
blev området overtaget af Vølund
som så opførte den lange bygning
med de mange vinduer som ses på
det sort-hvide foto herover. De første af følgende billeder tilhører
Bjørn Funch som er søn
Saltsøpavillonens sidste
forpagter. Hvor intet andet er
anført er de alle taget
1946-1947.
Jagtselskabet startede ofte en
herlig tur til Saltholm med et
besøg i Saltsøpavillonen.
Nummer
fire fra venstre bagerst er
Saltsøens forpagter Arthur
Johannessen.
(Annonce i Sundby Sejls
blad. Tilhører Bjørn Funch.)
Af og til fik fruerne lov at
komme med, men vel næppe med
helt over på Saltholmen?
Nr. 2 dame fra venstre er Bjørn Funchs mor Elna Johannessen. Andre
personer er bl.a. Arthur J.,
Carl og Hans Damhave, Peter
'Ras' og Else.
Billede fra o. 1925-30, fra
før der blev anlagt rigtige
fortove på området.
Her var det. Foto fra 1987
af arealet langs Amager
Strandvej umiddelbart nord
for Vølund ved hjørnet af
Øresundsvej.
Ca. 1945: Store fætter
Erling Hansen med lille
Bjørn i hånden
Bjørn i luftgyngen med
tivolibossen hr. Hansen.
Og her er de to en tur på
karrusellen. I baggrunden i
hvid skjorte anes Bent
Hansen.
Antagelig vinteren 1947. I
forgrunden den
brostensbelagte Øresundsvej.
Premier Is kostede 25, 35 og 50 øre - og i den lille runde pavillon
midt i billedet blev der
spillet musik om sommeren.
Samme vinter. Her er
Saltsøen set fra Amager
Strandvej som dengang stadig
blot var en jordvej fra da
den hed
Krudttårnsvej og var en militær
forbindelsesvej mellem
krudthusene langs kysten.
Måske den
allersidste regning. Den
blev udstedt efter at
restaurationen var
lukket og
blev aldrig
betalt, selvom Bjørn
Funch (f. 1941) som barn
var en habil inkassator.
De tre næste billeder er taget i
midten af 1930'erne og tilhører
Anne-Marie Gregersen, som er
barnebarn af Saltsøens ejer Chr.
Gregersen:
Chr. Gregersen
Frokost med gæster
Knud Gregersen
Disse
fire billeder - af
etablissementets endeligt - er
taget af Erik Johansen i sommeren
1948 og tilhører Sundby
Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Tom
og
forladt, slukket og lukket ligger den førhen
så populære Saltsøpavillon en kort
stund, før Vølund river det hele ned
og bygger en stor maskinhal på
grunden.
Disse tre fotos er taget fra
hjørnet af Amager Strandvej.
Det sidste stykke af
Øresundsvej før Strandvejen og
Helgoland; 1948.
Og så
alligevel et billede mere af
Saltsøpavillonen (t.h.),
ligeledes taget af Erik
Johansen. Det er set mod
vest i september 1936,
da man anlagde stien fra
Amager Strandvej ud til
badeanstalten Helgoland:
