Bjarne V. Jensen beskrivelse af oplevelserne 29.4.1967

Det var lidt af en oplevelse (dog med blandede følelser) at se tårnet forsvinde. Det var jo en yndet legeplads, hvor vi brugte meget tid på at spadsere rundt om tårnet på det skrånende fundamentet. Det kunne kun lade sig gøre indtil man nåede en bestemt størrelse (tykkelse), så kunne man ikke længere holde sig ind til muren.
   Tårnet var også vores kendetegn, når vi som små gik på opdagelse i gaderne omkring Østrigsgade. Når man kunne se tårnet for enden af gaden, så vidste man, at man var i Hessensgade.

Den dag vandtårnet skulle sprænges i luften, havde vi fået besked på at åbne alle vinduer i de omkringliggende ejendomme.
   Jeg boede på Lergravsvej, så vores vinduer vendte over mod vandtårnet. I dagene forinden havde man muret dør og de nederste vinduer til i tårnet, hvorefter sprængladningen (svarende til ca. 60 kg trotyl såvidt jeg husker) blev anbragt i bunden. Til sidst blev tårnet fyldt ca 1/3 op med vand for at mindske lufttrykket ved eksplosionen.
   Uden om tårnet havde man lavet en stor vold, for ikke at få spredt vand mm. over for stort et område.

Da tidspunktet for eksplosionen nærmede sig, hængte jeg en mikrofon ud af vinduet, startede min båndoptager og gik over i parken med mit nye Kodak Instamatic-kamera.
   Da braget endelig lød, skyndte jeg mig at tage det første billede, trak i fremspolings-håndtaget og ville så skyde det næste billede af, men ak - udløseren var blokeret, og inden jeg fandt ud af, at mit nye apparat krævede 2 træk i håndtaget for at fremføre filmen, så var tårnet jævnet med jorden - og jeg tror nok jeg fik sagt noget meget grimt om Kodak.

Også Billed-Bladet forevigede naturligvis tragedien. Og i begyndelsen af biograffilmen "Cirkusrevyen 1967" ser man Dirch Passer flintre forbi det sammenstyrtende tårn.
 

Sensationelt!
Peg på billedet og hold vejret:

Bjarne V. Jensens billeder af vandtårnets sørgelige endeligt, fotograferet i retning mod Østrigsgade:

Lige før det sker!	Et halvt sekund efter braget
Fem sekunder senere	Og fem sekunder efter

Skøjtebanen engang i 1950'erne.
Fotograf ukendt.

 
Oven på hvor nu Metro-station Lergravsparken ligger var der før i tiden en stor græsplæne. Hegnet omkring den var aflåst fordi arealet kun måtte bruges af kvarterets skoler i dagtimerne.
Fotos: Svend Grandt, vinteren 1961-62.

Om vinteren (dengang var der vintre!) blev plænen overvandet og var en meget populær skøjtebane for børn, unge og voksne. Billedet til højre er taget fra Lergravsvej set mod syd.

Gasværket blev bygget af Sundby Kommune omkr. 1900 og overtaget af København, da Sundbyerne (-øster og -vester) blev indlemmet i Københavns Kommune pr. 1.1.1902. Det blev nedlagt i 1937 og nedrevet.
   Dog fik den ældste og største af de to gasbeholdere lov at blive stående på hjørnet af Lergravsvej. Denne skulle fortsat benyttes, idet den blev drevet og fjernstyret fra Valby Gasværk, indtil den blev fjernet i 1972. I 1951 var den blevet hovedrepareret pga. utætheder i jernbassinets bund. (I september 1964 sprang Valby Gasværk i luften.)
   Senere - efter at Pyrolyseværket ved Kløvermarken var blevet nedlagt 1978 - genopstod Sundby Gasværk på området for enden af Prags Boulevard.

Den store gasbeholder som lå på hjørnet af Lergravsvej og Strandlodsvej, her set fra Sternberggade (1957).

Sundby Gasværk i sin nuværende skikkelse ved Prags Boulevard lukkede 2007. Tre år senere forhandler fredningsmyndighederne med kommunen om mulighed for at bevare den store beholder til fx kulturelle formål.
   Læs mere her i Miljø- og Forsyningsudvalgets mødereferat fra 2005 - og i artiklen i Amager Bladet 31.8.2010.